Ny løbevest

Kirsten "skød" mig lige i min nye løbevest.
Det er i grunden en jakke, hvor man kan hive ærmerne af.
Super sommerløbetøj. Og den er lidt mere rummelig end jakken, så der skal nok blive plads til ekstra lag under til vinter. Nå ja . og så matcher den mine Asics - lidt prinsesse er man vel altid :-)

Min formiddag

Kaffe, slagbænk og den bærbare helt for mig selv - det er min  morgenstund i dag

Godmorgen verden! Det er onsdag i uge 29 og klokken er 7.15. Huset sover.
Vi er midt i ferien og skuldrene er helt bløde og afslappede. Jeg strækker mig veltilpas og klør mig lidt på maven. Den tilstand, man kan længes efter men ikke skabe med vilje. Det skal være midt i ferien. Det skal være morgen med lav solstribe. Der skal ligge små brune børn med solbleget hår og sorte tæer, de har glemt at vaske, og hvile tungt i alle senge. Så er den der, stemningen. Så mærker jeg rillerne i trægulvet under mine bare tæer, mens jeg hælder spilkogende vand  fra elkedlen gennem kaffefilteret til termokanden. Så dufter jeg sommeren, der i en brise ind gennem det åbne vindue blander natteregn med varm sol på en brændestabel og tilføjes en kaffenote undervejs til mit næsebor. Katten Olivia, der læner sig op ad mit underben, er næsten lidt  mere kær, end hun plejer at være. Det er da mærkeligt, at jeg ikke har lagt mærke til det noget før. Hvor kær hun dog er. Og hvor hendes øjne dog er klare og dybt grønne. Snedkeren har lugtet kaffe og står i døren. Sådan noget hvidt morgenhår kan da være utrolig charmerende. Han har da også fået trimmet fuldskægget i går. Den store hånd der hviler på min lænd. Så varm. Mens han skænker sig en kop og går. 


Den sidste uge har snedkeren skiftet vindue i min systue. Som ikke er systue længere, men skal være børneværelse. Det har været "mit" rum med sygrej og strygebræt og kontor og papir og fotoalbums og.....nu skal de andre rum rumme alt det. Så det kan godt være, det er snedkeren, der har skruet og brækket ned og sat op og skummet og mørtlet og tapetseret. Men jeg har sorteret og smidt ud og lagt til side og puttet i mapper. Det er ikke så hårdt et arbejde. Og dog. Det er anstrengende at tage stilling til så meget guld. Til gamle projekter, der er gode, men ikke længere i gang. Og nu bagefter er det skønt. Jeg gribes af en særlig form for klarsyn, nu hvor jeg har fået sagt farvel til sager, der skal gøre glæde for andre end mig selv. Facebookstatus fra i søndags:
"Rydder stadig op.
Føler mig lidt som Joakim Von And, der sidder på toppen af alle sine guldskatte og ikke vil af med dem. Men nej, jeg må ikke grave dem ned i mine egne skabe allesammen. De skal ud og gøre glæde hos de, der kan finde tid og glæde ved dem. Farvel, (nogle af mine)gamle yndlingsprojekter ♥ og undskyld at jeg spærrede jer inde så længe. "

Og så lige pludselig var vi færdige. Sygrejet ligger i det nyudnævnte sySKAB i soveværelset, og kontortingene har fået plads i stuen. Den lille stue. Jeg gøs ved tanken om at skulle have bøger, papir, noder derinde, men det er ikke blevet så værst. Døm selv:

Hjemmekontoret, der gemmer sig bag et hjørne. Kig til vores indgangsparti.

En musiklærer holder ferie. Klaveret er klappet i. Og ingen noder roder.

Børnene er kommet op at hænge igen. Jalousiskabene rummer plastiklommer, karton o.s.v. og skrivegrejet gemmer sig lidt på den lille papirreol. 

Vue til den ene side - ja, spisebordet er et glimrende tapetserebord

og til den anden side. Vores lille spiseplads ved køkkenet og brændeovnen.

Og her fik den bærbare sin plads ved telefon og højttalere. Den er dejlig varm, synes Olivia.

Vi har hygget undervejs. Og jeg har været ramt af den sære rastløshed, der følger med at gå om den varme grød. Vi har fejret Maries 20 års fødselsdag. Ja, hun har haft sine golden moments på det sidste:-) I går tog jeg med kirsten, Svend og Karen til Sommerland Syd. Pigerne havde jo fået fribilletter, da de løb tøseløb.

 Vi havde en herlig dag. Børnene badede, selvom det var koldt. 

Og de havde de fedeste trampoliner, som lokkede selv mig op. Svend gav den gas, den akrobat:-)

Nu står den på legekammerater, skifte udstødning og pakke tasker og bil. Snart er vi afsted til Faxe Ladeplads i sommerhus. vi glææææææder os og har aftalt godt vejr med Vorherre. 

Men denne formiddag er min egen. Kaffe. Solstribe. Bloghygge. Og snart en dejlig lang løbetur.

Status uge 28

Mandag:           Gåtur 3 km

                         Styrketræning 60 minutter

Tirsdag:             Styrketræning  30 minutter

Onsdag:            Fri – familiebesøg

Torsdag:           Løb 1½ km

Fredag:             Løb 2 km

Lørdag:             Fri – på familiebesøg

Søndag:            Løb 4 km

                           

30%

Så er der smidt 9 kg!!
Det er 30 % af målet på 30 kg.
64 cm er jeg krympet.
Deraf 21 cm i taljen
- Svend klager over, at han ikke kan gemme hovedet i min mave længere :-)

Og ja - jeg vejer sådan set det, jeg gjorde, før jeg blev syg og kan atter få mit tøj til at sidde ordentligt.
Noget af det er blevet for stort, resten sidder bare bedre.
Og min BMI er kommet under 32 - så værre er det ikke.
Hvis nogen regnede med at møde en streg i luften.....
Det føles bare rart og let og i dag holder vi fødselsdag for Marie, der fylder 20, så jeg er smuttet igen...

Opdatering på ugen, der gik - vildt hurtigt som ferieuger hjemme kan gøre - følger en af dagene....

Bæverkram til verden!

Se det summer af sol over engen.......

Jeg kan sjippe!!! Det er sgu da sjov motion. 

Så fik vi sommerferie! Som i SOMMERferie. Som i ingen madpakker, ingen vækkeur, ingen gymnastiktøj eller lektier. Som at sidde i badedragt og lege med sine dukker under et æbletræ. I lang tid. Eller bygge en hule bagerst i haven og lade den stå. Skumfiduser over bål. Frokost i bar mave på terrassen. Glemme at børste tænder (bare lidt), og plage sin mor om at måtte sove i telt og komme til stranden og…..

Uhm

For første gang i hundrede år har jeg sommerferie lige når børnenes ferie starter. Årsplanerne er lavet og resten må vente. Vi kan ikke komme til, før pedellerne er færdige med at flytte rundt på skolerne. Så jeg har trukket stikket ud i 4 uger og ved, at 1. august starter et helt nyt spændende kapitel i mit arbejdsliv. Jeg glæder mig og er også spændt og en lille smule træt bare ved tanken J og så ved jeg, at til den opgave det er at bringe 23 10 årige godt ind i en ny klasse på en ny skole der kræves en veludhvilet robust lærer. En med hjertet på rette sted (det er mig) og humør og energi (det er også mig) og et lyst syn på fremtiden (det er også mig) og med alle batterier fulde af god kærlig energi. Så det allerbedste, jeg kan gøre for hele verden lige nu, er at SLAPPE AF OG HOLDE FERIE.

Vi skyldte et par børnefødselsdage til både Svend, Kirsten og Karen. Så denne uge har vi simpelthen haft fest i tre dage. Karen har holdt en aftenkomsammen sammen med bedsteveninden, og de har selv været med ude at handle, gjort klar og fundet ud af, hvad der skulle foregå. Vi passede grillen og nød underholdningenJ Svend og Kirsten er ikke så gamle, så der var konceptet: Keep it simple. Vejret var fantastisk begge dage. Så de fik ”håndmad” (franske hotdog den ene dag, burgere i kaffefilter den anden) og isvaffel i stedet for kage. Jeg er ikke så vild med de store slikposer, de nogen gange slæber med hjem i tilgift til alt det sukkerstads, de (også hos os) har indtaget i løbet af festen. Så vi købte en vandpistol til dem hver i stedet. Og hvor havde de det bare fedt med alt det vand. Vores lille pool er stillet op under aspetræet, så man kan bade i skyggen, når det er middagshede, og i det træ hænger et reb, de plejer at gynge i. Det reb er bare en attraktion for børn i alle aldre, og især, når der er vand nedenunder.

Graffiti er den nye dille i Svends liv. Så er en kasseret tavle ikke det værste.

 Og mutter? Hun kan sidde under parasollen og få sin kaffe og klukke over alle de skønne unger, der bare har det så skønt. Og glæde sig helt ned i tæerne over at sommeren virkelig er kommet. For som Kirsten ganske rigtigt sagde forleden ”Det er jo så dejligt vejr, fordi vi har sommerferie!” J

Marie er begyndt på sit arbejde herhjemme. Så snedkeren er i fuld gang med at skifte vindue i systuen, så det atter kan blive ”børne”værelse. Til da låner Svend så sødt sin seng til søster og hund, men det bliver jo ikke ved med at gå, så vi ligger altså ikke på drømmesengen hele dagen. Vi pakker kasser ned og ud og sådan lidt, men vi sidder også længe ved grillfisken om aftenen og klinker rødvindsglas og strækker/fletter tæerne. Det er lige til at blive nærmest lykkelig af.

Og hvordan går det så på kondifronten?

Tak, det går bare super rigtig godt. Sommeren betyder, at jeg kan dyrke taichi under et træ, styrketræne i græsset med udsigt over mark, heste og solnedgang. Hoppe på trampolin og sjippe og lære nye tricks af børnene. Jeg har fået lov at prøve alt muligt forskelligt af, der kan gøre motion sjovt i erkendelse af, at jeg bare skal blive ved med det altid, og så skal det ikke være et åg at bære, men noget, jeg nyder eller i hvert fald ikke skal mobilisere guddommelige kræfter for at holde fast i.

Jeg har nu tabt 7 kg. 61 cm. Så jeg vejer altså stadig min mad til næsten alle måltider og taster det hele ind på madlog.dk. Det virker. Jeg taber mig stille og roligt ½-1 kg pr uge uden at det er hårdt, jeg skal sulte eller undvære noget. Og jeg behøver ikke bruge mental energi på, om det mon går an med den is eller den ekstra kartoffel osv, for det har jeg jo regnet ud, om det gør eller ej. Jeg har tænkt over, om det ikke er lidt sygt at stå der og veje sin tallerken. Lidt for kontrolleret. Og jeg er kommet frem til, at jeg netop ikke bruger kræfter på at være i kontrol, skyld og skam er sat totalt ud af spillet. Og de er ellers ofte forbundet med madindtag, når man er overvægtig og frarøver én den ublandede nydelse ved fed fløde på jordbærrene, en god olie på de nye kartofler, den liflige Magnum og peanutsene, man skulle crunch-hygge med til rødvinen. Det gider jeg ikke. Jeg vil blive ved med at dyrke nydelse og have alle de (syndige) ting i mit liv. Så jeg vejer simpelthen af, hvad jeg indtager og ved så, at jeg kan sætte tænderne i fx min fars flødekage med svedsker og marengs og holde vægten alligevel. Jeg tror, jeg er begyndt at nyde som en normalvægtig, faktisk. Det er en rigtig dejlig sidegevinst ved løbeglæden. Og skriveglæden. Som jeg er ved at genopdage takket være denne her blog og alle I faktisk rigtig mange læsere, der følger med. TAK for jer.

Status uge 27

Mandag:           Styrketræning 30 minutter

Tirsdag:             trampolin 10 minutter

                           Løb 3 km

Onsdag:            Sjippede 10 minutter (puh)

                           Styrketræning 30 minutter

Torsdag:           Styrketræning 45 minutter

Fredag:              Løb 4 km

                           Styrketræning 30 minutter

Lørdag:             Pausedag

Søndag:             Løb 5 km med terræn og intervaller

Uge 24 - 25 - 26 Lidt om at komme igen efter pause og også om hvordan det endte med Hærvejsløbet for mit vedkommende....

Jeg har været blogstille nogle uger. Der har såmænd været nok at skrive om, men livet er blevet levet, og det er gået både stærkt og stille af. De sidste uger af et skoleår er jo altid hektiske og underlige gå-med-vat-på-hovedet-agtige. Så mange afslutninger, fremsyn og "Ane, du skal være min klasselærer til næste år", små og store, der lukker ned og lukker op, oprydning og afsked med gode kolleger.......receptioner og frokoster. Sådan er juni. At vi så lukker tre skoler og åbner en ny på de to. Deeet har jo været et ekstra krydderi i hverdagen :-)

Jeg skal jo ærligt indrømme, at skolen ikke har fyldt det store, nok i min hverdag, men ikke i mine tanker. Vi har haft vigtigere ting at tage os af. Marie har taget sin HGeksamen og sprang ud med hue på. Åh så stolte vi er af hende. Det er ingen hemmelighed, at hun har været pænt træt af at gå i skole, men hun havde nu besluttet at gennemføre pinslerne, så der er blevet bidt tænder hårdt sammen og kæmpet. Og kommet i mål. GODT GÅET MARIE!!

Marie med sine søskende. Vi mangler Andreas, der stak på ferie midt i festlighederne.

Det var dejlige dage med glæde og tårer og dejlige gæster, som vi tog imod sammen med Michael og Maria. Efter en skøn og meget blæsende aften i teltet, gik jeg selvfølgelig i dørken med bihule-hals-betændelse og sov i tre dage. Dét var ikke lige med i planerne. Særligt fordi jeg jo ikke havde tid til det, fordi jeg faktisk var i arbejdsprøvning (den eneste kommentar, jeg fik til det, var nu et varmt "god bedring" fra ledelsen) og også fordi jeg jo skulle løbe med i Hærvejsløbet lørdagen efter, når studenterne havde gufet morgenmad hos os på vej rundt i lastbilen. Nå, der lå jeg. Fredag skubbede jeg mig op på albuerne og gav mig til at dirigere med familien. Det er tegn på, man har det bedre. Lørdag morgen var jeg næsten feberfri, og vi havde den dejligste morgen med studenterne. De startede hos os, så vi havde dem jo friske og (næsten) ædru. Å de smukke unge meenesker....

Vi vinkede, da de kørte ud i det sønderjyske for at besøge alle hjemmene, spise hapsere her og drikke øl der, synge på vejen og jeg har hørt, det var en mindeværdig og sjov tur.

Og så stod der jo sådan set Hærvejsløb på kalenderen. Det stod også klart for enhver, at dét kunne jeg godt glemme alt om. Jeg ville have bedst af bare at tøffe en stille og rolig 2-3 km og så hjem og tage en lur. Men jeg ville så gerne bare lige se, hvad det er, de har gang i, løbeklubben på Facebook og DGI, og jeg havde desuden bestilt en t-shirt. Så mens Michael og Maria svingede den sidste opvaskebørste, kørte Helge mig ud til etape 3, hvor jeg hilste på de gæve løbere, trak min t-shirt over hovedet og satte fra start sammen med de andre. 

De er altså hamrende seje, de løbere der. Jeg ønsker mig at komme rigtigt med til det arrangement engang. Sådan: en etape om morgenen, en til ud på natten, og så lige være med til at løbe i mål i Viborg...eller noget.....Vi fulgte et par af dem på endomondo, da vi kom hjem. Der var en, der løb 9 etaper, altså ca. 90 km. Vildt imponerende, og et hjørne af bevægemønstret "at løbe", jeg vist aldrig kommer ud i. Der er jo så mange gode grunde til at løbe, og det kunne jo være spændende at lære mere om ekstremløbernes motivation til at løbe så , ja, ekstremt og ekstremt langt. 

Nå, men mit eget lille mikroløb var lige akkurat nok til, at jeg fik svedt i trøjen. Om det var løb eller feberrester, skal jeg ikke kunne sige.( Men jeg sov fantastisk resten af dagen, mens Helge spillede til Open Air i Toftlund og ungerne var til fest med mormor og morfar. ) Det var dejligt at bevæge sig igen. Følelsen af ikke at have løbet i flere dage kan næsten minde om ikke at have været i bad. Det går jo nok med lidt etagevask, men til sidst, så TRÆNGER MAN BARE. Og jeg trængte til det lille rislende brusebad inde i hovedet. Aaaah. Små 3 km længere henne holdt Helge og samlede mig op. Og tog billeder af sin skøre viv, der sådan løber og løber og løber:-)

Så jojo, man kan vel sige, jeg også har løbet på Hærvejen, men det gælder nu ikke rigtigt. Ikke i år. Respekt til alle I løbere og også til arrangørerne af et ganske særligt løb. Uden tidtagning, men hvor man følges ad og løber i flok, nat og dag. 

Nu er jeg sådan set i gang igen. I en rytme anderledes end før. Jeg har haft svært ved at få luft, men det går stærkt fremad. Så nu ved jeg også, hvordan det er at vende tilbage efter en pause. Det kan man også. Og det er rart, rigtig rart. 

Status uge 24:

Mandag. cyklede i skole

Tirsdag: Løb 3 km

Onsdag. Gik aftentur med hunden (en nylig tilflytter) 2,7 km

Torsdag: Løb 3 km

fredag: Cyklede i skole + Styrketræning

Lørdag: Sjippe og styrketræne

Søndag: Løb 3 km

Status uge 25:

SYG

Lørdag: Løb 2.63 på Hærvejen og gik 3 km med Helge og hund

Status uge 26:

Mandag: Cyklede 5 km + styrketræning

Tirsdag: Løb 3.68

Onsdag: Gik 4 km

Torsdag: Løb 3 km

Søndag: Trampolin og løb 3 km