12 kg er væk. Ikke så mange ord i mig i dag. Det er bare dejligt :-)
God weekend og bæverkram til alle
fredag den 18. januar 2013
torsdag den 17. januar 2013
Til kamp mod Kong vinter og noget om ægte køreglæde!
Det er hvidt derude. Det er smukt. Det er koldt. Det er mørkt om morgenen. Sådan skal det være jo. Årstiderne skal veksle, og vi bølger med. Smuk tanke.
Bare ikke 7.30, når jeg skal op på cyklen, og det er mørkesort gennem skoven de første 1½ km, vejen er puklet af isklumper og glat af sjap. Det er bidende rivende koldt. Jeg trak lige tiden ved at tiltuske mig bilen et par uger. Efter jul har snedkeren kørt mig og min cykel i skole. Han var jo vinterfyret. Men nu JUBIIII har han fået arbejde i 3 uger!! Superfedt.........men han skal møde i Tønder kl 6 hver morgen. Og hvad er nu også det for noget pyller? Cykler man i skole eller cykler man i skole ej? Sæføli gør man det! Så frem med
Yes - jeg fandt min flyverdragt fra 1995. Som mine elever i 5. klasse sagde: "Så er det altså slut med at være street, Ane" - og dét må jeg jo give dem ret i. Til gengæld er jeg perfekt klædt på til opgaven.
Så var der ispuklerne og den sorte skov. Altså man kan da godt vænne sig til at cykle i kuperet terræn. Men det er meget rart at kunne SE, hvor man kører. For ikke at tale om at blive set af morgendøsige bilister. Så er det jo godt, man har sin snedker, der nok ved, hvordan man gør sin kvinde blød i knæene af lykke til hendes fødselsdag. Hvad skal man med tingeltangelørenringe, når man strider sig frem i vinterkulden? Hvad glæde har man af dyre dufte på en mørk og isglat skovvej? Næh, en ordentlig frue skal mærke den inderlige omsorg for hendes trivsel og sikkerhed. Hun skal føle sig tryg, selv når hendes hjertenskær er mange kilometer borte. Og således blev jeg den taknemmelige og meget lykkelige ejer af
Jeg lover jer - den lyser den halve skov op. Ja faktisk er jeg da lidt nervøs for, om dyrene går for tidligt i brunst med alt det morgenlys. Eneste minus er nok prisen. Snedkeren er jo så nervøs for, at jeg skal glemme at tage den med ind. Den har nok kostet det dobbelte af cyklen, som er fra DBA, naturligvis. Men for pokker, nu ved jeg hvad folk mener, når de taler om ægte køreglæde!!!
Tilbage er så bare at lære:
1) At køre op ad bakke i 3. gear, fordi de andre gear er frosset fast. Men det er vel tilvænning.
2) At tage det roligt ned ad bakke, fordi bremsen også fryser fast. Ikke sådan, at den ikke kan bremse. Ork, det kan den fint - den kan bare ikke holde op igen. Jeg tror, jeg fandt tricket i morges. Det helt rigtige træk i det helt rigtige kabel - så kan vi igen.
3) Det rette spark, så man kan få snesjappet ud af forskærmen - uden at stå af!
Ikke for at lyde pylret.Det er bare den slags, der sænker ens gennemsnitsfart.
Nu håber jeg bare, at vintervejret varer ved længe endnu, så jeg kan nå at blive rigtig sej i alle discipliner.
Bare ikke 7.30, når jeg skal op på cyklen, og det er mørkesort gennem skoven de første 1½ km, vejen er puklet af isklumper og glat af sjap. Det er bidende rivende koldt. Jeg trak lige tiden ved at tiltuske mig bilen et par uger. Efter jul har snedkeren kørt mig og min cykel i skole. Han var jo vinterfyret. Men nu JUBIIII har han fået arbejde i 3 uger!! Superfedt.........men han skal møde i Tønder kl 6 hver morgen. Og hvad er nu også det for noget pyller? Cykler man i skole eller cykler man i skole ej? Sæføli gør man det! Så frem med
våben nr. 1: Ordentlig påklædning:
Så var der ispuklerne og den sorte skov. Altså man kan da godt vænne sig til at cykle i kuperet terræn. Men det er meget rart at kunne SE, hvor man kører. For ikke at tale om at blive set af morgendøsige bilister. Så er det jo godt, man har sin snedker, der nok ved, hvordan man gør sin kvinde blød i knæene af lykke til hendes fødselsdag. Hvad skal man med tingeltangelørenringe, når man strider sig frem i vinterkulden? Hvad glæde har man af dyre dufte på en mørk og isglat skovvej? Næh, en ordentlig frue skal mærke den inderlige omsorg for hendes trivsel og sikkerhed. Hun skal føle sig tryg, selv når hendes hjertenskær er mange kilometer borte. Og således blev jeg den taknemmelige og meget lykkelige ejer af
Våben nr. 2: Ordentlig belysning:
Tilbage er så bare at lære:
1) At køre op ad bakke i 3. gear, fordi de andre gear er frosset fast. Men det er vel tilvænning.
2) At tage det roligt ned ad bakke, fordi bremsen også fryser fast. Ikke sådan, at den ikke kan bremse. Ork, det kan den fint - den kan bare ikke holde op igen. Jeg tror, jeg fandt tricket i morges. Det helt rigtige træk i det helt rigtige kabel - så kan vi igen.
3) Det rette spark, så man kan få snesjappet ud af forskærmen - uden at stå af!
Ikke for at lyde pylret.Det er bare den slags, der sænker ens gennemsnitsfart.
Nu håber jeg bare, at vintervejret varer ved længe endnu, så jeg kan nå at blive rigtig sej i alle discipliner.
Abonner på:
Opslag (Atom)