En løbedagbog

om at opdage glæden ved bevægelse i naturen, men også om at tage vare på sig selv efter angst, stress og depression. Kort sagt om at gnave løs nederst på stammen af det, der spærrer for dit udsyn, sætte bo i den fældede krone og bruge materialet til at konstruere naturlige oversvømmelser. Jeg ønsker for bloggen, at den kan være min og andres motivation, at I læsere vil blande jer rigtig meget, så vi kan inspirere hinanden. Dette er IKKE en ekspertblog, for jeg ved intet om løb udover at jeg løber. Velkommen.

søndag den 5. august 2012

AUUUV

Så smuk med tape :-)
En torsdag aften for nogle uger siden løb jeg mig en dejlig aftentur. Særlig dejlig var den, fordi ligesåvel som at ferie er dejligt og vi har det rart og har tid med hinanden, så er ferie også en udfordring med al dens nærhed, hjemmekuller, momentan kedsomhed og selskab i rigelige mængder. Tag ikke fejl: Jeg nyder min ferie og allermest min familie. Men den der stund helt alene med mine løbesko. Den skal til for at lade al den anden nydelse bundfælde sig. Og som med al anden nydelse kan det også bare blive for meget. Vis mig det barn eller den forælder, der ikke kan få kuller og nok og trænge til at have sin aura i fred en stund. Så snører jeg løbeskoene og dapper ind i min skov. Og denne torsdag havde det regnet i flere dage. Men nu klarede det op. Skoven var frisk og svulmede med nye struttende skud, duftede af sommerens vilde blomster og varm skovbund. I morgen skulle jeg pakke det sidste, og SÅ skulle vi i sommerhus. Allesammen. Bade, hygge, dase, se familien i København, bare se København, løbe langs kysten.....vejrudsigten havde lovet sommervejr, bilen var støvsuget og pakket med nyvaskede tæpper, strikketøj, film, bøger, kiks og god musik. Derhjemme stod åbne tasker og ventede på det sidste. Dyrepasserne skulle lige have instrukser. Der skulle lige sendes en mail til banken.........men lige nu skulle jeg bare glæde mig. Og løbe min tur. Tømme hovedet. Gå i et med skoven. Løbe. 

Det var en fantastisk tur. Og lige om lidt var jeg hjemme. Foran naboens hus mærkede jeg pludselig et smæld i læggen. Auuv. Forsigtigt humpede jeg hjem. Der kom is på. Der blev strukket ud. Der blev eleveret. Der var ikke noget at se. Og næste morgen var der heler ikke noget at mærke. Nå pyt. Så var det nok ikke noget.

Om søndagen i Faxe Ladeplads vågnede jeg tidligt og hoppede i løbetøjet. Marie og jeg havde glædet os til at skyde dagene i gang med en lille løbetur og en dukkert i bugten. Men da vi satte i gang, kunne jeg da godt mærke, at det trak lige der, hvor det havde gjort ondt forleden aften. Stille og roligt luntede jeg mig varm. Og fik løbet små 3 km, før jeg måtte opgive. "Det er ikke helt godt, men heller ikke helt skidt" tænkte jeg, smed løbetøjet i sandet og kastede mig i bølgen den blå   trippede ud i vandet. Brrrr - når først man er under, er det jo vidunderligt. Den morgen var alligevel fuld af lykke. Svøbt i et tykt håndklæde med sin drikkeflaske der i sandet. Resten af ferien mærkede jeg ikke noget til benet. Vi gik ret meget, for bilen gik i stykker og vi kom derfor rundt pr gåben, tog og bus. Aftenen inden vi skulle hjem, smældede det igen i læggen, da jeg trådte ned på et trappetrin. Og da vi kom hjem, blev det bare værre. Tænk, jeg måtte opgive min søndagsmorgentur! 
Mandag fik jeg en tid hos en sportsmassør, Steffen fra Tranberg Sportsklinik. Han er i øvrigt fysiurgisk massør - en massageform, jeg godt kunne tænke mig at lære - og ved meget jeg ikke ved om krop, løb og ja, om skader. Han mente, det var en fiberskade og anbefalede 14 dages løbepause, massage, ultralyd, tape og nogle øvelser. Så her render jeg så rundt og lader være med at løbe. Dét er en udfordring. Men jeg mærker jo, hvor meget jeg savner det. Og hvor meget jeg glæder mig til at lunte en forsigtig tur på tirsdag, når de to uger er gået. I mellemtiden cykler jeg til skolen og forbereder det nye skoleår, går tur med hunden, laver ret flittigt mine øvelser og styrketræner. Her til aften cyklede jeg ud til Marie på arbejdet med hendes løbetøj og fulgtes med hende hjem (vi snakker ikke om, at bilen er i stykker igen, vel?) Dejlig lun augustaften med grøftekant og markskel fulde af kornblomster. Intet blåt lyser så flot. Det skulle da lige være den neonpinke tape på min læg, der står så godt til den orange glimmerneglelak med pailletter på mine tæer efter pigernes sidste "negleaften". 

Jeg får lyst til at skrive et indlæg om den dybere mening med at holde fri og ferie sammen. Det kan være, det dukker op på bloggen inden længe.......Fortsat god sommer.

På en aftentur som vandbærer for Marie kom lidt af grøftekantens pryd med i cykelkurven


Status uge 29 
Mandag:           Styrketræning 30 min               
Tirsdag:             trampolin 10 min
Onsdag:            Styrketræning 30 min
                           Løb 3,96 km
Torsdag:           Løb 3.89 km (og så var det, jeg lavede en fiberskade 20 meter fra mål)
Fredag:              Styrketræning 30 min
Lørdag:             Fri – kørte på ferie i Faxe Ladeplads
Søndag:             Morgenløbetur med Marie langs kysten 2.83 km – sluttede af med en dukkert J
                           Gik 4,6 km
                          
Status uge 30
Mandag:           Styrketræning 30 min               
Tirsdag:             Løb 2 km og hentede Sofie og drenge ved toget – gik selvfølgelig tilbage med dem
Onsdag:            Tur til Faxe Kalkbrud – gik 9 km
Torsdag:           Tur til Kbh – gik 12 km
Fredag:              Styrketræning 30 min – og så i Tivoli J
Lørdag:             Hård rengøring haha – kørte hjem fra sommerhus
Søndag:             Droppede løbeturen pga læg-smerter

Status uge 31
Mandag:           Droppede atter at løbe og fik en tid hos Tranberg til massage
Tirsdag:             Cyklede i skole 8,8 km
Onsdag:            Styrketræning 1 time
                           Gik tur med Bailey 3 km
Torsdag:           Styrketræning 30 min – ultralyd og tape
Fredag:              Styrketræning 30 min
Lørdag:             Styrketræning 30 min
                           Lille aftenslentretur med Kirsten 30 min
Søndag:             Styrketræning 30 min
                           Cyklede ud med løbetøj til Marie
Vandbærer og blomsterplukker, mens hun løb hjem fra arbejde – 8 km