Uge 24 - 25 - 26 Lidt om at komme igen efter pause og også om hvordan det endte med Hærvejsløbet for mit vedkommende....

Jeg har været blogstille nogle uger. Der har såmænd været nok at skrive om, men livet er blevet levet, og det er gået både stærkt og stille af. De sidste uger af et skoleår er jo altid hektiske og underlige gå-med-vat-på-hovedet-agtige. Så mange afslutninger, fremsyn og "Ane, du skal være min klasselærer til næste år", små og store, der lukker ned og lukker op, oprydning og afsked med gode kolleger.......receptioner og frokoster. Sådan er juni. At vi så lukker tre skoler og åbner en ny på de to. Deeet har jo været et ekstra krydderi i hverdagen :-)

Jeg skal jo ærligt indrømme, at skolen ikke har fyldt det store, nok i min hverdag, men ikke i mine tanker. Vi har haft vigtigere ting at tage os af. Marie har taget sin HGeksamen og sprang ud med hue på. Åh så stolte vi er af hende. Det er ingen hemmelighed, at hun har været pænt træt af at gå i skole, men hun havde nu besluttet at gennemføre pinslerne, så der er blevet bidt tænder hårdt sammen og kæmpet. Og kommet i mål. GODT GÅET MARIE!!

Marie med sine søskende. Vi mangler Andreas, der stak på ferie midt i festlighederne.

Det var dejlige dage med glæde og tårer og dejlige gæster, som vi tog imod sammen med Michael og Maria. Efter en skøn og meget blæsende aften i teltet, gik jeg selvfølgelig i dørken med bihule-hals-betændelse og sov i tre dage. Dét var ikke lige med i planerne. Særligt fordi jeg jo ikke havde tid til det, fordi jeg faktisk var i arbejdsprøvning (den eneste kommentar, jeg fik til det, var nu et varmt "god bedring" fra ledelsen) og også fordi jeg jo skulle løbe med i Hærvejsløbet lørdagen efter, når studenterne havde gufet morgenmad hos os på vej rundt i lastbilen. Nå, der lå jeg. Fredag skubbede jeg mig op på albuerne og gav mig til at dirigere med familien. Det er tegn på, man har det bedre. Lørdag morgen var jeg næsten feberfri, og vi havde den dejligste morgen med studenterne. De startede hos os, så vi havde dem jo friske og (næsten) ædru. Å de smukke unge meenesker....

Vi vinkede, da de kørte ud i det sønderjyske for at besøge alle hjemmene, spise hapsere her og drikke øl der, synge på vejen og jeg har hørt, det var en mindeværdig og sjov tur.

Og så stod der jo sådan set Hærvejsløb på kalenderen. Det stod også klart for enhver, at dét kunne jeg godt glemme alt om. Jeg ville have bedst af bare at tøffe en stille og rolig 2-3 km og så hjem og tage en lur. Men jeg ville så gerne bare lige se, hvad det er, de har gang i, løbeklubben på Facebook og DGI, og jeg havde desuden bestilt en t-shirt. Så mens Michael og Maria svingede den sidste opvaskebørste, kørte Helge mig ud til etape 3, hvor jeg hilste på de gæve løbere, trak min t-shirt over hovedet og satte fra start sammen med de andre. 

De er altså hamrende seje, de løbere der. Jeg ønsker mig at komme rigtigt med til det arrangement engang. Sådan: en etape om morgenen, en til ud på natten, og så lige være med til at løbe i mål i Viborg...eller noget.....Vi fulgte et par af dem på endomondo, da vi kom hjem. Der var en, der løb 9 etaper, altså ca. 90 km. Vildt imponerende, og et hjørne af bevægemønstret "at løbe", jeg vist aldrig kommer ud i. Der er jo så mange gode grunde til at løbe, og det kunne jo være spændende at lære mere om ekstremløbernes motivation til at løbe så , ja, ekstremt og ekstremt langt. 

Nå, men mit eget lille mikroløb var lige akkurat nok til, at jeg fik svedt i trøjen. Om det var løb eller feberrester, skal jeg ikke kunne sige.( Men jeg sov fantastisk resten af dagen, mens Helge spillede til Open Air i Toftlund og ungerne var til fest med mormor og morfar. ) Det var dejligt at bevæge sig igen. Følelsen af ikke at have løbet i flere dage kan næsten minde om ikke at have været i bad. Det går jo nok med lidt etagevask, men til sidst, så TRÆNGER MAN BARE. Og jeg trængte til det lille rislende brusebad inde i hovedet. Aaaah. Små 3 km længere henne holdt Helge og samlede mig op. Og tog billeder af sin skøre viv, der sådan løber og løber og løber:-)

Så jojo, man kan vel sige, jeg også har løbet på Hærvejen, men det gælder nu ikke rigtigt. Ikke i år. Respekt til alle I løbere og også til arrangørerne af et ganske særligt løb. Uden tidtagning, men hvor man følges ad og løber i flok, nat og dag. 

Nu er jeg sådan set i gang igen. I en rytme anderledes end før. Jeg har haft svært ved at få luft, men det går stærkt fremad. Så nu ved jeg også, hvordan det er at vende tilbage efter en pause. Det kan man også. Og det er rart, rigtig rart. 

Status uge 24:

Mandag. cyklede i skole

Tirsdag: Løb 3 km

Onsdag. Gik aftentur med hunden (en nylig tilflytter) 2,7 km

Torsdag: Løb 3 km

fredag: Cyklede i skole + Styrketræning

Lørdag: Sjippe og styrketræne

Søndag: Løb 3 km

Status uge 25:

SYG

Lørdag: Løb 2.63 på Hærvejen og gik 3 km med Helge og hund

Status uge 26:

Mandag: Cyklede 5 km + styrketræning

Tirsdag: Løb 3.68

Onsdag: Gik 4 km

Torsdag: Løb 3 km

Søndag: Trampolin og løb 3 km