Godt nytår 2013

Alle I kære bloglæsere ønskes et godt og lykkebringende nytår 2013

Tak fordi I læste med. Jeg håber, I har haft glæde af bloggen. Og har I ikke det, håber jeg, I er holdt op med at spilde jeres dyrebare tid på det. 

2012 var et år, der var værd at leve. Tumult og fuld af liv. Sorger og glæder. Som et rigtig liv skal være. 

Det var i år, d. 14. marts, jeg tog min første løbetur.

Nu er jeg netop vendt hjem fra årets sidste tur. 

Tak til alle jer, der inspirerede, lokkede, kom med råd og formaninger, sparkede bagi og ikke mindst jer, jeg har nydt at løbe sammen med. Jeg vil glæde mig til mange flere!

Nu er det spændende, hvad det nye år har med i godteposen til os. Vi ved:

 - at Marie skal føde et lille dejligt barn til maj

Det bliver vores første barnebarn. Stort og ikke til at begribe.

 Ej heller til at beskrive, hvor meget vi glæder os. 

- at snedkeren skal finde sig et nyt arbejde

Han er lige blevet vinterfyret før jul, og nu hvor tilskuddene falder væk, er der også blandt snedkerne langt mellem jobtilbuddene, så han er indstillet på selv at finde på noget at lave midt mellem søgningerne.

- at jeg skal åbne en lille klinik 

Jeg fik mit eksamensbevis og kan nu kalde mig lægeeksamineret fysiurgisk massør.

Det har været godt for mig at lære nyt og komme i skole igen. Eksamen var en stor mundfuld, og det var en sejr for mig at gå igennem med styr på stress, læsning og massagetræning. 

Og jeg så, at jeg er, hvor jeg skal være.

God fornemmelse! 

Så 2013 - kom bare an! Bæveren glæder sig til gnave løs af dig.

Glædelig løbejul

Bæveren og ældstesønnen løb julen ind gennem barndommens skov.

Man tør nok sige, at bæveren fik bag(h)jul

Glædelig jul til jer alle

Hukommelse på prøve

Eksamen nærmer sig.

Om nogle dage skulle jeg gerne være færdig som fysiurgisk massør.

Jeg glæder mig.

Jeg læser og masserer og læser og masserer og læser.

Persum er overraskende fyldigt. Ikke vildt svært at forstå, men der er rigtig meget at få lært og husket. Særlig har de latinske navne på musklerne udfordret mig. Det plejer at være min styrke - at jeg husker godt og har en stor arbejdshukommelse. Men nu har jeg jo fået ny hjerne. Eller den har ihvertfald ændret sig. Det er muligvis et alderstegn, men  der er også en sammenhæng til depressionen sidste år og stressnedbruddet for 4 år siden. En veninde sagde en dag: "Ja Ane, nu kan du nok kun have lige så mange bolde i luften som os andre". Måske er det sådan, det er. Men det er ikke let at lære at lære på en ny måde. Men jeg tager kampen op. Udforsker mine muligheder. Det er faktisk ret sjovt. Præcis hvor sjovt skal vise sig, når jeg forhåbentlig består min eksamen. 

Hvad har jeg gjort for at få det lært?

Til øjet:Jeg har læst pensum igennem før og efter undervisningen. Og igen her den sidste uge. 

Til øje og øre: Jeg har fundet små undervisningsfilm på Youtube. En rar mand - han kalder sig AnatomicMan - tegner og fortæller noget så tålmodigt om alt indenfor anatomi og fysiologi. Og nordmændene er gode til at lave animerede modeller. 

Til følesansen: Der har familien og jeg selv lagt kroppe til. 

Til mobiliteten: jeg har båret musklernes navne i hovedet, mens jeg gik fra studiekort til notesblok, der lå på hver sit bord.

Til den sociale snakketante: Jeg har over telefonen gennemgået alle studiespørgsmål fra pensum med et par studiekammerater.

.....men der var stadig meget, der ikke ville sidde fast. Udenadslæren. Alt det forb..... latin.

Jeg har ledt efter nye teknikker og blev på Facebook mindet om Oddbjørn By, verdensmesteren i at huske. Hans MEMO teknik er sjov og egner sig til at strukture udenadslære. Skabe knager i hjernen, hvor du kan hænge info på, så det ikke falder ned og glider ud igen. Og det virker. Det, jeg kan lide ved teknikken er, at det er sjovt og virker. Det, man kan have imod den er, at måden man lærer på, er noget vrøvl :-) Du får ikke en større forståelse for sammenhængen i dit pensum, du husker det bare. Til gengæld er det ret sjovt med alt det vrøvl, og vi ved jo, at et godt grin (endorfinproduktion) stimulerer til at lære. 

Så derfor, til alle stressramte og (eks)depressive og andre med hukommelsesbesvær: Her er lidt om MEMO. Lær dig teknikken og tag den frem, når din teflonhjerne er værst.

Et eksempel:

Jeg laver en hukommelsessti for lårmusklerne.

Jeg skal lære om tre - og nu skal du ikke tage dig af, at du ikke fatter en meter af det næste: Den ene hedder:

 Musculus Vastus Lateralis, den udspringer posteriort på femur, forløber distalt og hæfter til tuberositas tibia. Dens funktion er en ekstension af knæleddet. 

Jeg forstår godt den muskel og kan se den for mig.

men jeg har svært ved at huske, hvad alle de steder HEDDER!

Så jeg laver en MEMO jvf Oddbjørn By, følg med:

Jeg lukker øjnene og ser mit hus for mig.

På fortrappen ligger et stegt kyllingelår (lår)

Jeg går ind ad døren og er ved at falde over en kurv vasketøj (vastus)

I garderobeskabet på min venstre side står en mand og ler (latter/lateralis), mens han læser et sjovt brev (post/posteriort). Jeg går videre hen til brændeovnen, hvor min bedstemor står og varmer sig. Hun giver mig en femmer (femur). I køkkenet ligger en række genstande på bordet. En diskette (distalt), en tube lim (tuberositas) og en tier (tibia). På den anden side af køkkenvasken har Marie smidt sine hårekstensions (ekstension) og Kirsten har efterladt sine knæbeskyttere (knæ).

Min sti deler sig i tre og samler sig igen svarende til de to andre lårmuskler. De har nemlig meget til fælles, men vastus medialis (medister) hæfter også posteriort (post/julekort), mens vastus intermedius (computer/internet) hæfter anteriort (en and, der sidder på skærmen), alle på femur, så jeg går fra både medisteren og computeren hen til bedstemor og får min femmer og videre hen til køkkenet o.s.v.

Når jeg nu bliver bedt om at gøre rede for en lårmuskel, er alt, jeg skal klare at finde den rette indgang til huset, nemlig døren, hvor der ligger et kyllingelår. Så skal jeg gå ind, og resten giver sig selv blot ved at jeg går gennem huset til køkkenet i mine tanker. Jeg ser virkelig alle de skøre ting for mig :-) Det virker!

Pensum har 37 muskler, der skal læres på den måde, og ikke alle er så enkle som vastus lateralis og hans venner. De får hver deres indgang. Fx har hasemusklerne fået havedøren, hvor jeg har stillet en kurv med hasselnødder. På bryggerstrappen står en autostol (barnesæde/sædemuskel) 

Meeeeeen:

Det irriterer mig jo. Jeg er nu engang sådan en logisk lille pedant.

Så som læringsstrategi køber jeg den ikke helt.

Teknikken skal kombineres med forståelse og indsigt.

Jeg kunne jo i princippet lire hele remsen af uden at forstå en meter af den lårmuskel dér! 

Så der er ingen vej udenom. Op på briksen med snedkeren, fat i hans musculus vastus lateralis, mærk forløbet, stræk hans knæled. Snak højt. Uh, han er så slank og stærk - en fornøjelse at palpere! Og han har forlængst vænnet sig til, at hans kone mosler rundt med ham, mens hun siger sære ting *smil*

Hov! Jeg glemte (haha) vist at nævne en sidste ting, jeg også har gjort, og som gør hele forskellen. Særlig på humøret og overskuddet til familien, med hvem jeg nyder mine fritimer:

løbeturene

+

musikken  

+ selvfølgelig kærligheden

Vintergrej

Hvem kan ikke godt lide grej? Jeg kan ihvertfald, men prøver også at være fornuftig.

Køber efter behov, men vil da heller ikke lade mig nøje med kluntet outfit eller få skader pga sko o.s.v.

I sommers, da jeg var skadet, købte jeg ind på udsalg til vinteren. Bare for at kunne gå og glæde mig til at komme i gang igen. Og ligesom lave en vinterløbedate med mig selv :-)

Det er stadig ikke blevet til pulsure, iphonedingenoter (deraf måske mine utrolig ufuldendte endomondoer, mobilen løber tør på alle ture over 2 km og kan desuden ikke modtage signal i en tør lomme når det regner m.m.m.m.) Men dette fandt jeg rart at anskaffe:

Blinkearmbind, så jeg kan ses i mørket.

Pandebånd.  En almindelig hue kan sikkert også bruges. Denne her er rar, fordi den er lun uden at komme til at klø og kradse. Og så er den bare vindtæt! 

Mit termoløbetøj skimtes - det er superlunt under det gamle løbetøj og fylder ingenting.  Og så er der jo handskerne, som holder sig tørre. De har været rare til nu, men nu er de for kolde alene

Ting til min ønskeliste til jul og fødselsdag:
Pulsur med GPS (jeg er bare ikke på så dyre gaver med nogen - nå pyt, man kan jo altid håbe, der dukker et op 2.hand)
Løbeelefanthue til når det rigtig piver en hvinende frostvind
Sjælevarmer til skuldre, ryg og overarme
Refleksjakke/vest
Snekæder - troede ellers ikke, det skulle være nødvendigt, men hold op, hvor er her glat i dag. Så skal man holde sig til de højeste driver :-)

Nogen gode råd fra vinterløbevennerne?

Sol og sne

Jeg har læseferie i en uge og starter dagene med en løbetur.
Hvor skønt at løbe, mens solen står op i skoven.
Jeg dappede rundt en lille timestid med kameraet fremme, løb intervaller, der gav varmen og røde kinder.
Der er god modstand i sådan noget sne, og så længe der ikke er glat nedenunder, er det ikke noget problem.
Jeg kom hjem med tørre fødder, det dunkede hjerte fyldt med sol og ørerne fyldt med den helt særlige knase-knirkelyd, som kun skridt på sne på vissent løv kan frembringe.

God morgen sol

Op og ned - det giver varmen

Årets julekort?

Morgendis i hundeskoven

Her er glat og man må løbe helt inde i rabatten. Det er med at komme ind i skoven

Dét var bedre :-)