P.S: Rygestoppet var 10/5 J
En løbedagbog
om at opdage glæden ved bevægelse i naturen, men også om at tage vare på sig selv efter angst, stress og depression. Kort sagt om at gnave løs nederst på stammen af det, der spærrer for dit udsyn, sætte bo i den fældede krone og bruge materialet til at konstruere naturlige oversvømmelser. Jeg ønsker for bloggen, at den kan være min og andres motivation, at I læsere vil blande jer rigtig meget, så vi kan inspirere hinanden. Dette er IKKE en ekspertblog, for jeg ved intet om løb udover at jeg løber. Velkommen.
torsdag den 31. maj 2012
søndag den 27. maj 2012
Sommer og sol
Tai Chi under et træ med morgendug mellem tæerne,
og SÅ et glas kaffe og en smø og en skål frisk frugt med skyr og müsli.
Ungerne bader i Fjorden, mens jeg nyder en
smøg til kaffen på en varm sten.
Grill, hygge på terassen, en smøg i det
fri efter maden.
Der er et par sommervaner, der kræver en let
omskrivning efter et rygestop.
Jeg har overhovedet ikke lyst til at tænde en
cigaret eller at være ryger igen.
Men jeg kan godt savne, at noget er som det
plejer at være. Den velkendte fornemmelse.
Og det er lige nøjagtig den velkendte fornemmelse, jeg bliver udfordret på.
Den er ikke på mit arbejde – det er snart længe
siden, jeg har kunnet hente den der, og der går vel et år oder so, før vi
begynder at hente tryghed i den velkendte
fornemmelse på arbejdet igen. Til gengæld har vi masser af drive,
entusiasme, udfordringer og spænding på arbejdet lige nu J
Men den
velkendte fornemmelse – hvor er den?
Den er ikke i bilturen til arbejdet om morgenen,
for den er blevet til en cykeltur med børnene. Og dog! Her efter 4 uger på
cykel er det ved at føles trygt og
velkendt at svinge sig i sadlen, vente lidt på Karen, der lige mangler en
særlig vigtig hårelastik, hjælpe Kirsten med at spænde gymnastiktasken fast i
cykelkurven. Og nu har Svend også fået en cykel, der er værdig til at fragte
ham til staden, så nu er også han ”på cykelholdet”, som Kirsten stolt kalder
det J Ja, for det er faktisk helt
frivilligt, om man vil cykle eller tage bussen til skole. Og indtil nu – vejret
har været med os, javel – har det været højstatus at være på cykelholdet. Vi har
nogle gode ture, får vendt stort og småt og ankommer jo noget mere friske og
vågne til dagens dont. Så jo, cykelturen kan efterhånden give en snert af den velkendte fornemmelse.
Den er til gengæld ikke i ostemaden til kaffen
efter skoletid. Den, der ofte blev til to og tre. For den er skiftet ud med
frugt, grønt og måske en løbetur. Og også det bliver velkendt på et tidspunkt.
Men vekslerne på netop kostområdet er trådt flade og brede. Det er så nemt at gå
den vej, man kender. I dag på pinseturen kom snedkeren fx tilbage fra isboden
med en Magnum til mig. Jeg, der ikke har rørt den slags i to måneder. Højst har
spist en sodavandsis. Men det er jo det, vi køber til Svend, der ikke tåler
komælk. At købe en kungfu til mig er ikke
en velkendt fornemmelse. Men det
bliver det!
Og hvordan er det så gået de sidste par uger?
Jo, der er jo først og fremmest rygestoppet for
17 dage siden.
Det kan synes som en stor mundfuld oveni alt det
andet.
Men jeg var klar, og så gav det jo ligesom ikke
nogen mening at ryge videre, bare fordi timingen ikke lige var optimal.
Jeg tror ikke, timingen er tilfældig. Der er sket
et skred indeni mig. Som en lavine. Der er ikke noget galt med sne. Men
pludselig en dag må det bare rutsje nedad og finde sig et andet leje. Depressionen
blev min lavine.
Da først jeg forstod, hvad løbeturene gjorde for
mig, forstod jeg også, at de er mit stærkeste våben i kampen mod at
depressionen vender tilbage. For når alt kommer til alt, så er depressioner jo
bare en stang kemi i hjernen. Man er jo ikke blevet skør, gået i stykker,
blevet ”gal”. Du er stadig DIG. Du er bare sat ud af drift. Af kemi. Jeg havde
en interessant samtale med en, der er psykiater, en dag for nogen tid siden.
Han sagde, at det, jeg gør præventivt nu, det kan ikke efterlignes nær så godt
medicinsk. Det er det bedste overhovedet, jeg kan gøre. Han sagde også, at de
fleste andre, der havde oplevet, hvad jeg har, ville sidde i hans kontor for at
blive vurderet i en pensionssag. Hans ord gav genlyd, prentede sig ind. Der er
noget, jeg kan gøre. Og endnu vigtigere der er noget, jeg vil gøre. Jeg
vil løbe.
Jeg vil løbe.
Jeg vil blive ved med at løbe.
Hvad skal der til, for at jeg kan blive ved med
det?
Jeg skal have bedre ilt.
Jeg skal ned i vægt.
Derfor!
Derfor lavinen.
Nemt
Skønt
Svært
Surt
Lidt af det hele
Men mest bare rigtigt.
Da jeg ville stoppe med at ryge, spurgte jeg
andre eksrygere til råds.
Jeg bevæbnede mig med deres råd, lakridser,
akupunktur, strikketøj, tyggegummi, gulvvask og kom godt igennem de første par
dage. Derefter gik det nemmere. Især med at overleve trangen. De små bølger af
abstinens. Det sværeste var at undvære den velkendte fornemmelse.
Jeg har også stor glæde af en sms-service fra http://www.stoplinien.dk/Stop/metoder/sms-service.aspx
De sender mig dagligt en pep-hep-hilsen. Det
virker vældig opmuntrende.
Det, der har virket allerstærkest:
Jeg visualisere en meget gammel Ane. Hende, der
først har lagt 5 år til sit liv ved at begynde at løbe. Derefter 8-10 år ved at
gennemføre et rygestop. Og desuden, som min ældste søn pointerede, slipper for
eller i hvert fald mildner det helvede af følgesygdomme, som de fleste rygeres
sidste 10 år er forpestede af. Jeg ser et tydeligt billede af en sej gammel
kone, en glad og munter, rolig kvinde med børnebørn og oldebørn omkring sig.
Jeg kan ikke se, hvor gammel hun er, men jeg kan se, at hun er gammel og at hun
trives med sit gamle liv. Jeg ved, at jeg netop har givet hende liv. Hun er min
gave til mig selv. Og med en smøg mellem fingrene må jeg lige sige farvel til
hende, inden jeg tænder.
Lidt som på fotoet fra ”Back to the future” for
de, der kan huske den J
Og så har jeg nydt at læse her, hvad jeg har i
vente:
Efter sidste cigaret:
20 minutter
Blodtryk og puls bliver normal
1 døgn
Risikoen for blodpropper er allerede mindsket
Du har mere blod i huden og varme i tæer og fingre
Lungerne begynder at rense sig selv, og det kan give hoste
Du har mere blod i huden og varme i tæer og fingre
Lungerne begynder at rense sig selv, og det kan give hoste
3 døgn
Bronkierne begynder at slappe af, og vejrtrækningen
bliver nemmere
2 døgn – 2 uger
Smags- og lugtesansen er blevet markant forbedret
2 uger – 3 måneder
Kredsløbet bliver gradvist bedre
Dine lunger kan bedre bekæmpe infektioner
Dine lunger kan bedre bekæmpe infektioner
3-12 måneder
Din hud har fået en friskere farve
Du har stoppet den hurtigere ældning af huden (rynker)
Din frugtbarhed er blevet større
Du får mindre hoste
Du er mere frisk
Du sover sandsynligvis bedre, end da du røg
Din vejrtrækning er blevet endnu lettere
Du har stoppet den hurtigere ældning af huden (rynker)
Din frugtbarhed er blevet større
Du får mindre hoste
Du er mere frisk
Du sover sandsynligvis bedre, end da du røg
Din vejrtrækning er blevet endnu lettere
1-2 år
Din risiko for at få en blodprop er nu halveret
5 år
Risikoen for nogle kræftformer er allerede halveret
(mundhule, spiserør, bugspytkirtel, livmoderhals)
10 år
Din risiko for at få en blodprop er nu den samme som
for en aldrig-ryger
Din risiko for at få kræft i luftvejene er nu kun halvt så stor, som hvis du var fortsat med at ryge – og risikoen bliver ved med at falde.
Din risiko for at få kræft i luftvejene er nu kun halvt så stor, som hvis du var fortsat med at ryge – og risikoen bliver ved med at falde.
At undvære den velkendte fornemmelse kan jeg leve med. Der
kommer andre velkendte fornemmelser J
I går mødtes jeg så med Tina for første gang. Tina er en
fantastisk pige. Jeg har kendt hende i mange år. Hun har uddannet sig til
diætist og ved desuden en masse om styrketræning, krop og løb. Ved et tilfælde
mødtes vi i et motionscenter i januar. Jeg var på det tidspunkt hundesyg og
lige ved at tro, at jeg aldrig kom på benene igen. Jeg havde slæbt mig derned,
skønt prisen var adskillige angstanfald både hjemme inden og på bilturen
derned. Med derned kom jeg da, og der stod Tina! Hvor jeg blev glad og lettet
over, at instruktøren til min første (og indtil videre eneste) prøvetime var
en, jeg kendte. Tina sagde nogle ting til mig, der gjorde dybt indtryk. Jeg var
ikke helt klar til at bruge hendes ord, men nu er jeg. De var ikke forgæves.
Den dag magtede jeg ikke engang at løbe på løbebåndet, men måtte gå stille og
roligt. Og Tina var sød og varm og god. TAK for dig, Tina!
Tina noterede sit mobilnummer i margen på træningsprogrammet.
”Du ringer, når du er klar!!!”
Der gik tre måneder. Så var jeg klar.
Hun har tilbudt at coache mig gennem forløbet.
Med gode råd til at komme i mål med vægttabet på de 30 kg på
1 år.
Vi har foreløbig aftalt, at hun skal følge mig til jeg har
løbet 12 km til Grænseløbet i september.
Tina, du er unik, og jeg har stadig ikke helt forstået, at du
rakte ud og fortalte mig, hvilken værdi jeg har, lige da jeg var mest syg og
helt havde glemt det.
Jeg skal nok vende tilbage og fortælle meget mere om Tinas og
mit fælles projekt hen ad vejen.
Til slut får I et billede af hende, der fik mig til at løbe.
Nemlig min smukke, kloge datter, Marie.
Som i fredags fejrede den sejr at trække i sin gallakjole,
som hun havde tænkt sig. Gladere, sundere, stærkere og også slankere, end vi
havde drømt om at se hende. Marie, du strålede! Du var den smukkeste af jer
alle:
God pinse til jer alle!
Uge 21 infoØverst på formularenNederst på formularen
Øverst på formularen
Nederst på formularenØverst på formularenNederst på formularen
Mandag: Cyklede i skole – 10 km
Ny personlig rekord! 5
km på 47m:37s. maj 21 kl. 20:47
Tirsdag: Cyklede i skole – 10 km
Styrketræning
Onsdag: Migræne
Torsdag: Cyklede i skole – 10 km
Røgfri 2 ugerJ
Styrketræning
Fredag: Cyklede i skole – 10 km
Lørdag: Mødtes med Tina for første gang.
Fik et par nye øvelser og gode råd om kost og træning.
Skønt at løbe i skyggen i skoven med 24
grader, gik rask til hvor solen brændte,
Glad for jeg havde vand med :-)
Søndag: Styrketræning – av åh J nye øvelser
søndag den 20. maj 2012
Hvad det hele handler om
Med en lille pludrende, veltilpas vandbærer på cykel er det ingen sag at løbe en skovtur.
Jeg behøver ikke planlægge fartleg, intervaller og den slags.
For Kirstens naturlige impulser betyder, at jeg futter efter hende i en fart, for et øjeblik senere at standse for at sætte dukken bedre tilrette i cykelkurven, for at tøffe roligt en kilometer, mens vi drøfter hele verden og dens forunderligheder så som hvordan fuglene kan vide, at det er varmt nok til at lægge æg i rederne og ruge på dem, cyklen skrider ud i blødt mudder, jeg hanker op i den med Kirsten, hun børster knæ og fortsætter.....og sådan er der pludselig gået 4 kilometer. Dejlig tur!
Den minder mig om, hvorfor det er, at jeg er til, og hvorfor det er, at jeg gerne vil have det godt igen.
Den lille skat her. Og hendes 4 søskende. Mine elskede børn. De har lov at have en mor, der passer på dem og er her for dem. De har lov at bo i et hjem, der fungerer. Hvor varmen og kærligheden breder sig ud og fylder hver en krog. Sammen med den helt almindelige hverdagshverdag med sine almindelige sysler, ærgrelser og knus.
Det er derfor jeg løber, og derfor jeg vil blive ved med at løbe.
Jeg nyder det og får det så godt af det.
Og jeg vil så gerne leve vores liv.
Den minder mig om, hvorfor det er, at jeg er til, og hvorfor det er, at jeg gerne vil have det godt igen.
Den lille skat her. Og hendes 4 søskende. Mine elskede børn. De har lov at have en mor, der passer på dem og er her for dem. De har lov at bo i et hjem, der fungerer. Hvor varmen og kærligheden breder sig ud og fylder hver en krog. Sammen med den helt almindelige hverdagshverdag med sine almindelige sysler, ærgrelser og knus.
Det er derfor jeg løber, og derfor jeg vil blive ved med at løbe.
Jeg nyder det og får det så godt af det.
Og jeg vil så gerne leve vores liv.
I denne uge opdagede jeg, at endomondo fungerer på min halvgamle Nokia.
Prøvede lige en enkelt tur.
Det glæder jeg mig til at lære bedre at kende.
Uge 20 info
Mandag: Styrketræning
Tirsdag: Løb 4 km med Kirsten på cykel –
superhyggeligt J
2 km på tid: 16,11 (8,06 min/km)
Styrketræning
Onsdag: Cykle i skole – til Bov – hjem – 13
km i ØS-PØSE-REGNVEJR – UF!
Styrketræne
Torsdag: 2 km interval – gennemsnitshastighed
6,3 km/t
2 km jævnt løb - gennemsnitshastighed 7,7
km/t
4 km i alt - gennemsnitshastighed 7 km/t
Gennemsnitsfart: 8,57 min/km (= 34,3 min/4
km)
Røgfri 1 ugeJ
Styrketræning
Fredag: Pausedag
Lørdag; Terræn-3er – 3 km
Fik endomondo til at fungere
Styrketræne
Søndag: Styrketræne
søndag den 13. maj 2012
Fuldtid og røgfri
Foråret banker på, og selvom her stadig er koldt, og jeg har haft et par seriøst iskolde og våde løbeture denne uge, så er den lige om hjørnet, varmen. Jeg kan mærke det. Løberuterne skifter udseende fra dag til dag, og vi - pigerne og jeg - følger den japanske kirsebær. "Årh, hvor er den flooot,!!"
Tirsdag kom jeg vist til at presse knæene lidt for meget. Det gav et par pausedage blot med styrketræning. Ventetiden brugte jeg på at forberede rygestop. Planen var, at jeg skulle stoppe søndag, men allerede torsdag var jeg klar. Så nu er jeg fri af smøgerne på tredie dag. Jeg bliver ikke ryger igen.
Forandringen er stor: For det første er jeg pling! lysvågen om morgenen. For det andet er det meget meget lettere at løbe. Benene er anderledes. vejrtrækningen er vist næsten det samme, men det føles bare bedre det hele.
Har atter løbet 1 km på tid:
tirsdag: 09.44
lørdag: 08.56
søndag:08.16
Fra mandag går jeg på fuld tid på arbejdet igen. Glæder mig :-)
Tirsdag kom jeg vist til at presse knæene lidt for meget. Det gav et par pausedage blot med styrketræning. Ventetiden brugte jeg på at forberede rygestop. Planen var, at jeg skulle stoppe søndag, men allerede torsdag var jeg klar. Så nu er jeg fri af smøgerne på tredie dag. Jeg bliver ikke ryger igen.
Forandringen er stor: For det første er jeg pling! lysvågen om morgenen. For det andet er det meget meget lettere at løbe. Benene er anderledes. vejrtrækningen er vist næsten det samme, men det føles bare bedre det hele.
Har atter løbet 1 km på tid:
tirsdag: 09.44
lørdag: 08.56
søndag:08.16
Fra mandag går jeg på fuld tid på arbejdet igen. Glæder mig :-)
Uge 19 info
Mandag: Cykle i skole – 10 km
Styrketræning
Tirsdag: Cykle i skole x 2 = 20 km
Blev sat af på vej hjem fra
skole-hjemsamtale - Løb 3:1 intervaller – 3 km
Styrketræning
Onsdag: Ømme knæ
Styrketræne
Torsdag: Pausedag – røgfri J
Fredag: Stadig ømme knæ
Styrketræne
Lørdag; Knæ okay igen.
Løb en rolig tur til Paris–
3 km
Styrketræne
Søndag: Løb søndagstur – 3 + 4 km 3:1løb
Styrketræne
mandag den 7. maj 2012
10 %
Så har jeg tabt de først 3 kg siden 20/4
Det lyder ikke af meget, men det er alligevel 10 % af de 30, der skal af.
Sjovere er det at se på målene.
33 cm er væk målt de syv steder: bryst - talje - hofte - begge overarme - begge lår
De ni er smeltet væk i taljen, og ih, hvor det pynter.
Fem på både bryst og hofte
Heldigvis er det bedste af mig tilbage :-)
Ikke så sært, at tøjet falder anderledes.
Nu BEHØVER jeg jo slet ikke hverken måle, veje eller se i et spejl for at mærke, hvor rart det er, men jeg holder jo så meget af tal og statestik.
Tydeligst er det at mærke letheden, når jeg skal samle ting op fra gulvet, løfte en stol i en hånd, bære varer ud fra bilen, danse med eleverne, tage trapperne (heldigvis er der masser af trapper på den nye skole)
Det lyder ikke af meget, men det er alligevel 10 % af de 30, der skal af.
Sjovere er det at se på målene.
33 cm er væk målt de syv steder: bryst - talje - hofte - begge overarme - begge lår
De ni er smeltet væk i taljen, og ih, hvor det pynter.
Fem på både bryst og hofte
Heldigvis er det bedste af mig tilbage :-)
Ikke så sært, at tøjet falder anderledes.
Nu BEHØVER jeg jo slet ikke hverken måle, veje eller se i et spejl for at mærke, hvor rart det er, men jeg holder jo så meget af tal og statestik.
Tydeligst er det at mærke letheden, når jeg skal samle ting op fra gulvet, løfte en stol i en hånd, bære varer ud fra bilen, danse med eleverne, tage trapperne (heldigvis er der masser af trapper på den nye skole)
søndag den 6. maj 2012
Uge 18 i nydelsens tegn
lykken er at dele skoven og kaffen på en dejlig søndag |
Så gik uge 18
- eller uge 8 i min løbetidsregning :-)
Den første uge efter kvindeløbet, som jo var mit første mål.
Hele weekenden svævede jeg rundt ½ cm over jorden med kroppen fyldt med gasser fra min oppustede selvtillid. Søndag i Danfoss Universe med mine forældre, mand og børn.
Søndagsmorgenløbeturen var derfor udsat til om aftenen og blev til en stille solotur på 3 km.
Det er i denne uge, at mit tøj er begyndt at hænge.
Så jeg er begyndt at vaske noget af det, der lå inde bagerst i skabet.
Læs: Det, der er blevet for småt så for nylig, at det endnu ikke er givet bort eller syet om.
Det bliver da dejligt at få det på igen.
Det er også i denne uge, at jeg er begyndt at planlægge min løbefremtid.
Det lyder helt højtideligt :-) men det er nu lige her på den anden side af målstregen, jeg kan se, at jeg gerne vil blive ved med at løbe. Jeg vil vedligeholde den form, jeg har fået, og jeg vil gerne kunne løbe sammen med andre. Følges ad. Dertil behøver jeg at komme op i tempo. Det siger benene JA til. De er klar. Led osv ligeså.
Luftvejene er okay med, men trænger til at styrkes. Ikke at jeg raller rundt på skovstien, men en bedre iltning ville sikkert hjælpe. Det er der tænkt på i mine nye mål - mere om det senere.
Så skal jeg af med lidt tyngde - det går af sig selv.
Og jeg skal have stabiliseret "kropsstammen", som det åbenbart hedder på fysioterapeutsprog. Altså styrke ryg, mave og bækken. Til rigtig mange øvelser er kroppen selv en glimrende vægtstang, fint tung at løfte. Til andre øvelser har jeg glæde af dem her:
Vores stue er ikke kæmpestor, men der har altid været plads til gymnastik for sjov og hyggens skyld og især til en lille svingom. Oh, hvor ungerne nyder, når jeg ruller måtten ud og begynder på mit styrketræningsprogram. Enten vil de være med og vi har det rart sammen med det, eller også slår de lejr og pludrer løs. Det er ligesom når man spinder uld eller bælger ærter. Dejligt at man ved, hvor man har sin mor. Hun går ingen steder og laver ikke noget, hvor man skal være shyy-mor-laver-lektier-stille. Hun LYTTER og hun SVARER og hun SER MIG I ØJNENE. Hun kan både hjælpe med klaverøvelserne og høre en i diktatordene eller Søren og Mette. Vi har repeteret klokken og tabellerne, mens jeg har akrobateret rundt på gulvet. Og har jeg trænet om aftenen, har jeg set lidt net-tv. Især godt ved rygøvelserne. De holdes liddt længere, når man liiige skal følge med:-) Så alt i alt er den del af velværen blevet fint passet ind i vores familiehverdag.
Til tempoet har jeg fået det råd at løbe 2 af de fire løbeture som 3:1 løbe/gå-intervalture igen.
Det fungerer, og så må vi se, hvad det gør for tempoet.
I går løb jeg en prøvekm på tid (i mangel af garmin) i slutningen af min tur.
Det tog 8,36 min. Det går da den rigtige vej.
I dag søndag fik jeg følgeskab af en tidligere kollega. Hun er en lidt mere organiseret løber, der løber i løbeklub og har løbeur og masser af tricks i ærmet. Hun gav mig lov at lege med hendes GARMIN:
Jeg er jo vild med alt sådan noget statestik og strategi og har ikke et barn med tourette for ingenting.
Helt klart i målgruppen for den slags gadget.
Nå, men garmin afslørede flere ting:
For det første, at vores søndagsrute nu kun tager 23 minutter at løbe igennem.
Vi er altså blevet hurtige = jeg nåede kun 6 løbeintervaller = jeg vil gerne gøre ruten lidt længere.
For det andet er selve løberuten kun 2½ km, når vi trækker gåturen i begge ender fra.
Hele turen er på 4 km. Så vi kan vist roligt lave et lille loop.
Garmin fortalte også lidt om tempoet:
gennemsnitsfart (gåintervallerne iregnet) 9.23 min/km
(Til løbet sidste lørdag, hvor jeg vel at mærke løb næsten hele vejen var den 9.67 - sjovt i grunden)
Jeg har en tophastighed på 10,2 km/t = 5.88 min/km
Af kurven ses, at jeg ikke snitter den fart ret tit eller længe, men den er der, og det er jo altid rart at vide.
Jeg må godt låne den igen om noget tid, så jeg kan se, hvordan det er rykket.
Og skulle en af jer fancy endomondo-iphone-ejere have en gammel GARMIN hjemme i skuffen, så er jeg klart en mulig køber!
Vores søndagstur blev ellers skubbet helt til næsten kl 9.
Jeg hentede Marie i Aabenraa inden incl hund og cykel, som skulle have et lille forårstjek.
Og på vej hjem på motorvejen FALDT CYKLEN SIMPELTHEN AF BILEN!
Gulp, vi fik travlt med at køre fra og på og atter af og på og få vendt (det tager jo en rum tid på en motorvej - jeg turde ikke give mig til at bakke) og heldigvis kørte ingen galt pga den i mellemtiden. Til gengæld havde en betænksom fremmed vovet sig ud på kørebanen og havde fisket cyklen op og stilt ind i rabatten. TAK UKENDTE - måske har du reddet liv. Du har ihvertfald reddet Maries cykel.
Drama drama. Så åh, det gjorde godt at komme til skovs i morgensolen for ikke at snakke om kaffekoppen på trappen senere med luft til fusserne.
Det er snart 4 måneder siden jeg begyndte at gå mine lange ture dagligt.
Det er snart 2 måneder siden jeg begyndte at løbe.
Det kalder på et nyt step, og jeg har længe vidst, hvad det skal være: At sige farvel til de sidste cigaretter.
Jeg ryger ikke forfærdelig meget. Men jeg er træt af at være en der ryger. Gør det mest for at være i fred for abstinenser, altså minimum generet af det. Jeg gider såmænd ikke engang skrive så meget om det. Lidt som Breivik - det fortjener ikke spalteplads, simpelthen. Men jeg forbereder mig. Har givet mig selv en uge til at samle sammen. Jeg har snart lavet så mange rygestop, at jeg kender mig selv. Ved nøjagtigt, hvornår det bliver svært. Nu samler jeg bare amu til at skyde dæmonerne ned en efter en, så jeg kan komme videre.
Det er det ene mål, og det ligger jo ret nærved.
Et andet mål er at deltage på førnævnte etape 20 til Hærvejsløbet.
Det kommer da til at lykkes, kan jeg mærke!
Vi kigger på overnatning, kørsel m.m.
Nogen morgenfriske der vil med?
Uge 18 info
Mandag: Cykle i skole – 10
Gik til Paris med naboerne –
3 km
Styrketræning
Tirsdag: Cykle i skole + til Bov – 16 km
Gik en timestid med Helga – 5 km
Løb en lille aftentur til Paris – 3 km
Styrketræning
Onsdag: Cykle i skole – til Bov – hjem – 13
km
Styrketræne
Torsdag: Cykle i skole + til møde – 20 km
Løb 4 km 3:1 interval
Fredag: Gik en lang tur
Styrketræne
Lørdag; Løbe til Paris 3:1 – 3 km
Søndag: Løb søndagstur – 4 km eller altså
reelt 2½ km 3:1løb
Styrketræne
Abonner på:
Opslag (Atom)