En løbedagbog

om at opdage glæden ved bevægelse i naturen, men også om at tage vare på sig selv efter angst, stress og depression. Kort sagt om at gnave løs nederst på stammen af det, der spærrer for dit udsyn, sætte bo i den fældede krone og bruge materialet til at konstruere naturlige oversvømmelser. Jeg ønsker for bloggen, at den kan være min og andres motivation, at I læsere vil blande jer rigtig meget, så vi kan inspirere hinanden. Dette er IKKE en ekspertblog, for jeg ved intet om løb udover at jeg løber. Velkommen.

søndag den 6. maj 2012

Uge 18 i nydelsens tegn

lykken er at dele skoven og kaffen på en dejlig søndag
Så gik uge 18
 - eller uge 8 i min løbetidsregning :-)
Den første uge efter kvindeløbet, som jo var mit første mål.
Hele weekenden svævede jeg rundt ½ cm over jorden med kroppen fyldt med gasser fra min oppustede selvtillid. Søndag i Danfoss Universe med mine forældre, mand og børn.
Søndagsmorgenløbeturen var derfor udsat til om aftenen og blev til en stille solotur på 3 km.

Det er i denne uge, at mit tøj er begyndt at hænge.
Så jeg er begyndt at vaske noget af det, der lå inde bagerst i skabet.
Læs: Det, der er blevet for småt så for nylig, at det endnu ikke er givet bort eller syet om.
Det bliver da dejligt at få det på igen.

Det er også i denne uge, at jeg er begyndt at planlægge min løbefremtid.
Det lyder helt højtideligt :-) men det er nu lige her på den anden side af målstregen, jeg kan se, at jeg gerne vil blive ved med at løbe. Jeg vil vedligeholde den form, jeg har fået, og jeg vil gerne kunne løbe sammen med andre. Følges ad. Dertil behøver jeg at komme op i tempo.  Det siger benene JA til. De er klar. Led osv ligeså. 

Luftvejene er okay med, men trænger til at styrkes. Ikke at jeg raller rundt på skovstien, men en bedre iltning ville sikkert hjælpe. Det er der tænkt på i mine nye mål - mere om det senere.

 Så skal jeg af med lidt tyngde - det går af sig selv. 

Og jeg skal have stabiliseret "kropsstammen", som det åbenbart hedder på fysioterapeutsprog. Altså styrke ryg, mave og bækken. Til rigtig mange øvelser er kroppen selv en glimrende vægtstang, fint tung at løfte. Til andre øvelser  har jeg glæde af dem her:
Vores stue er ikke kæmpestor, men der har altid været plads til gymnastik for sjov og hyggens skyld og især til en lille svingom. Oh, hvor ungerne nyder, når jeg ruller måtten ud og begynder på mit styrketræningsprogram. Enten vil de være med og vi har det rart sammen med det, eller også slår de lejr og pludrer løs. Det er ligesom når man spinder uld eller bælger ærter. Dejligt at man ved, hvor man har sin mor. Hun går ingen steder og laver ikke noget, hvor man skal være shyy-mor-laver-lektier-stille. Hun LYTTER og hun SVARER og hun SER MIG I ØJNENE. Hun kan både hjælpe med klaverøvelserne og høre en i diktatordene eller Søren og Mette. Vi har repeteret klokken og tabellerne, mens jeg har akrobateret rundt på gulvet. Og har jeg trænet om aftenen, har jeg set lidt net-tv. Især godt ved rygøvelserne. De holdes liddt længere, når man liiige skal følge med:-) Så alt i alt er den del af velværen blevet fint passet ind i vores familiehverdag.

Til tempoet har jeg fået det råd at løbe 2 af de fire løbeture som 3:1 løbe/gå-intervalture igen. 
Det fungerer, og så må vi se, hvad det gør for tempoet. 
I går løb jeg en prøvekm på tid (i mangel af garmin) i slutningen af min tur.
Det tog 8,36 min. Det går da den rigtige vej. 
I dag søndag fik jeg følgeskab af en tidligere kollega. Hun er en lidt mere organiseret løber, der løber i løbeklub og har løbeur og masser af tricks i ærmet. Hun gav mig lov at lege med hendes GARMIN:
Jeg er jo vild med alt sådan noget statestik og strategi og har ikke et barn med tourette for ingenting.
Helt klart i målgruppen for den slags gadget. 
Nå, men garmin afslørede flere ting:
For det første, at vores søndagsrute nu kun tager 23 minutter at løbe igennem.
Vi er altså blevet hurtige = jeg nåede kun 6 løbeintervaller = jeg vil gerne gøre ruten lidt længere.
For det andet er selve løberuten kun 2½ km, når vi trækker gåturen i begge ender fra. 
Hele turen er på 4 km. Så vi kan vist roligt lave et lille loop.
Garmin fortalte også lidt om tempoet:
gennemsnitsfart (gåintervallerne iregnet) 9.23 min/km
(Til løbet sidste lørdag, hvor jeg vel at mærke løb næsten hele vejen var den 9.67 - sjovt i grunden)
Jeg har en tophastighed på 10,2 km/t = 5.88 min/km
Af kurven ses, at jeg ikke snitter den fart ret tit eller længe, men den er der, og det er jo altid rart at vide.
Jeg må godt låne den igen om noget tid, så jeg kan se, hvordan det er rykket.
Og skulle en af jer fancy endomondo-iphone-ejere have en gammel GARMIN hjemme i skuffen, så er jeg klart en mulig køber!

Vores søndagstur blev ellers skubbet helt til næsten kl 9.
Jeg hentede Marie i Aabenraa inden incl hund og cykel, som skulle have et lille forårstjek.
Og på vej hjem på motorvejen FALDT CYKLEN SIMPELTHEN AF BILEN! 
Gulp, vi fik travlt med at køre fra og på og atter af og på og få vendt (det tager jo en rum tid på en motorvej - jeg turde ikke give mig til at bakke) og heldigvis kørte ingen galt pga den i mellemtiden. Til gengæld havde en betænksom fremmed vovet sig ud på kørebanen og havde fisket cyklen op og stilt ind i rabatten. TAK UKENDTE - måske har du reddet liv. Du har ihvertfald reddet Maries cykel.
Drama drama. Så åh, det gjorde godt at komme til skovs i morgensolen for ikke at snakke om kaffekoppen på trappen senere med luft til fusserne. 

Det er snart 4 måneder siden jeg begyndte at gå mine lange ture dagligt.
Det er snart 2 måneder siden jeg begyndte at løbe.
Det kalder på et nyt step, og jeg har længe vidst, hvad det skal være: At sige farvel til de sidste cigaretter.
Jeg ryger ikke forfærdelig meget. Men jeg er træt af at være en der ryger. Gør det mest for at være i fred for abstinenser, altså minimum generet af det. Jeg gider såmænd ikke engang skrive så meget om det. Lidt som Breivik - det fortjener ikke spalteplads, simpelthen. Men jeg forbereder mig. Har givet mig selv en uge til at samle sammen. Jeg har snart lavet så mange rygestop, at jeg kender mig selv. Ved nøjagtigt, hvornår det bliver svært. Nu samler jeg bare amu til at skyde dæmonerne ned en efter en, så jeg kan komme videre.
Det er det ene mål, og det ligger jo ret nærved.

Et andet mål er at deltage på førnævnte etape 20 til Hærvejsløbet.
Det kommer da til at lykkes, kan jeg mærke! 
Vi kigger på overnatning, kørsel m.m.
Nogen morgenfriske der vil med?
Uge 18 info
Mandag:           Cykle i skole – 10 
                       Gik til Paris med naboerne – 3 km
Styrketræning
Tirsdag:             Cykle i skole + til Bov – 16 km
                           Gik en timestid med Helga – 5 km
                           Løb en lille aftentur til Paris – 3 km
                           Styrketræning
Onsdag:            Cykle i skole – til Bov – hjem – 13 km
                           Styrketræne
Torsdag:           Cykle i skole + til møde – 20 km
                           Løb 4 km 3:1 interval
Fredag:              Gik en lang tur
                           Styrketræne
Lørdag;             Løbe til Paris 3:1 – 3 km
Søndag:             Løb søndagstur – 4 km eller altså reelt 2½ km 3:1løb
                           Styrketræne
                           




2 kommentarer:

  1. Det er dejligt, at læse om dine fremskridt. De motiverer og du tager udfordringen op. Virkelig sejt!!

    Og så var i heldige med cyklen...phew.

    SvarSlet
  2. Ja, dét var heldigt!

    Jeg forsøger at holde fast i at måle mig med mig selv.
    Det er nu, sejtrækket skal laves. Nu, hvor første mål er nået, men også hvor nyhedens interesse ebber ud og der skal laves en almindelig hverdagsvane. Det sure med det søde :-)

    SvarSlet