Tai Chi under et træ med morgendug mellem tæerne,
og SÅ et glas kaffe og en smø og en skål frisk frugt med skyr og müsli.
Ungerne bader i Fjorden, mens jeg nyder en
smøg til kaffen på en varm sten.
Grill, hygge på terassen, en smøg i det
fri efter maden.
Der er et par sommervaner, der kræver en let
omskrivning efter et rygestop.
Jeg har overhovedet ikke lyst til at tænde en
cigaret eller at være ryger igen.
Men jeg kan godt savne, at noget er som det
plejer at være. Den velkendte fornemmelse.
Og det er lige nøjagtig den velkendte fornemmelse, jeg bliver udfordret på.
Den er ikke på mit arbejde – det er snart længe
siden, jeg har kunnet hente den der, og der går vel et år oder so, før vi
begynder at hente tryghed i den velkendte
fornemmelse på arbejdet igen. Til gengæld har vi masser af drive,
entusiasme, udfordringer og spænding på arbejdet lige nu J
Men den
velkendte fornemmelse – hvor er den?
Den er ikke i bilturen til arbejdet om morgenen,
for den er blevet til en cykeltur med børnene. Og dog! Her efter 4 uger på
cykel er det ved at føles trygt og
velkendt at svinge sig i sadlen, vente lidt på Karen, der lige mangler en
særlig vigtig hårelastik, hjælpe Kirsten med at spænde gymnastiktasken fast i
cykelkurven. Og nu har Svend også fået en cykel, der er værdig til at fragte
ham til staden, så nu er også han ”på cykelholdet”, som Kirsten stolt kalder
det J Ja, for det er faktisk helt
frivilligt, om man vil cykle eller tage bussen til skole. Og indtil nu – vejret
har været med os, javel – har det været højstatus at være på cykelholdet. Vi har
nogle gode ture, får vendt stort og småt og ankommer jo noget mere friske og
vågne til dagens dont. Så jo, cykelturen kan efterhånden give en snert af den velkendte fornemmelse.
Den er til gengæld ikke i ostemaden til kaffen
efter skoletid. Den, der ofte blev til to og tre. For den er skiftet ud med
frugt, grønt og måske en løbetur. Og også det bliver velkendt på et tidspunkt.
Men vekslerne på netop kostområdet er trådt flade og brede. Det er så nemt at gå
den vej, man kender. I dag på pinseturen kom snedkeren fx tilbage fra isboden
med en Magnum til mig. Jeg, der ikke har rørt den slags i to måneder. Højst har
spist en sodavandsis. Men det er jo det, vi køber til Svend, der ikke tåler
komælk. At købe en kungfu til mig er ikke
en velkendt fornemmelse. Men det
bliver det!
Og hvordan er det så gået de sidste par uger?
Jo, der er jo først og fremmest rygestoppet for
17 dage siden.
Det kan synes som en stor mundfuld oveni alt det
andet.
Men jeg var klar, og så gav det jo ligesom ikke
nogen mening at ryge videre, bare fordi timingen ikke lige var optimal.
Jeg tror ikke, timingen er tilfældig. Der er sket
et skred indeni mig. Som en lavine. Der er ikke noget galt med sne. Men
pludselig en dag må det bare rutsje nedad og finde sig et andet leje. Depressionen
blev min lavine.
Da først jeg forstod, hvad løbeturene gjorde for
mig, forstod jeg også, at de er mit stærkeste våben i kampen mod at
depressionen vender tilbage. For når alt kommer til alt, så er depressioner jo
bare en stang kemi i hjernen. Man er jo ikke blevet skør, gået i stykker,
blevet ”gal”. Du er stadig DIG. Du er bare sat ud af drift. Af kemi. Jeg havde
en interessant samtale med en, der er psykiater, en dag for nogen tid siden.
Han sagde, at det, jeg gør præventivt nu, det kan ikke efterlignes nær så godt
medicinsk. Det er det bedste overhovedet, jeg kan gøre. Han sagde også, at de
fleste andre, der havde oplevet, hvad jeg har, ville sidde i hans kontor for at
blive vurderet i en pensionssag. Hans ord gav genlyd, prentede sig ind. Der er
noget, jeg kan gøre. Og endnu vigtigere der er noget, jeg vil gøre. Jeg
vil løbe.
Jeg vil løbe.
Jeg vil blive ved med at løbe.
Hvad skal der til, for at jeg kan blive ved med
det?
Jeg skal have bedre ilt.
Jeg skal ned i vægt.
Derfor!
Derfor lavinen.
Nemt
Skønt
Svært
Surt
Lidt af det hele
Men mest bare rigtigt.
Da jeg ville stoppe med at ryge, spurgte jeg
andre eksrygere til råds.
Jeg bevæbnede mig med deres råd, lakridser,
akupunktur, strikketøj, tyggegummi, gulvvask og kom godt igennem de første par
dage. Derefter gik det nemmere. Især med at overleve trangen. De små bølger af
abstinens. Det sværeste var at undvære den velkendte fornemmelse.
Jeg har også stor glæde af en sms-service fra http://www.stoplinien.dk/Stop/metoder/sms-service.aspx
De sender mig dagligt en pep-hep-hilsen. Det
virker vældig opmuntrende.
Det, der har virket allerstærkest:
Jeg visualisere en meget gammel Ane. Hende, der
først har lagt 5 år til sit liv ved at begynde at løbe. Derefter 8-10 år ved at
gennemføre et rygestop. Og desuden, som min ældste søn pointerede, slipper for
eller i hvert fald mildner det helvede af følgesygdomme, som de fleste rygeres
sidste 10 år er forpestede af. Jeg ser et tydeligt billede af en sej gammel
kone, en glad og munter, rolig kvinde med børnebørn og oldebørn omkring sig.
Jeg kan ikke se, hvor gammel hun er, men jeg kan se, at hun er gammel og at hun
trives med sit gamle liv. Jeg ved, at jeg netop har givet hende liv. Hun er min
gave til mig selv. Og med en smøg mellem fingrene må jeg lige sige farvel til
hende, inden jeg tænder.
Lidt som på fotoet fra ”Back to the future” for
de, der kan huske den J
Og så har jeg nydt at læse her, hvad jeg har i
vente:
Efter sidste cigaret:
20 minutter
Blodtryk og puls bliver normal
1 døgn
Risikoen for blodpropper er allerede mindsket
Du har mere blod i huden og varme i tæer og fingre
Lungerne begynder at rense sig selv, og det kan give hoste
Du har mere blod i huden og varme i tæer og fingre
Lungerne begynder at rense sig selv, og det kan give hoste
3 døgn
Bronkierne begynder at slappe af, og vejrtrækningen
bliver nemmere
2 døgn – 2 uger
Smags- og lugtesansen er blevet markant forbedret
2 uger – 3 måneder
Kredsløbet bliver gradvist bedre
Dine lunger kan bedre bekæmpe infektioner
Dine lunger kan bedre bekæmpe infektioner
3-12 måneder
Din hud har fået en friskere farve
Du har stoppet den hurtigere ældning af huden (rynker)
Din frugtbarhed er blevet større
Du får mindre hoste
Du er mere frisk
Du sover sandsynligvis bedre, end da du røg
Din vejrtrækning er blevet endnu lettere
Du har stoppet den hurtigere ældning af huden (rynker)
Din frugtbarhed er blevet større
Du får mindre hoste
Du er mere frisk
Du sover sandsynligvis bedre, end da du røg
Din vejrtrækning er blevet endnu lettere
1-2 år
Din risiko for at få en blodprop er nu halveret
5 år
Risikoen for nogle kræftformer er allerede halveret
(mundhule, spiserør, bugspytkirtel, livmoderhals)
10 år
Din risiko for at få en blodprop er nu den samme som
for en aldrig-ryger
Din risiko for at få kræft i luftvejene er nu kun halvt så stor, som hvis du var fortsat med at ryge – og risikoen bliver ved med at falde.
Din risiko for at få kræft i luftvejene er nu kun halvt så stor, som hvis du var fortsat med at ryge – og risikoen bliver ved med at falde.
At undvære den velkendte fornemmelse kan jeg leve med. Der
kommer andre velkendte fornemmelser J
I går mødtes jeg så med Tina for første gang. Tina er en
fantastisk pige. Jeg har kendt hende i mange år. Hun har uddannet sig til
diætist og ved desuden en masse om styrketræning, krop og løb. Ved et tilfælde
mødtes vi i et motionscenter i januar. Jeg var på det tidspunkt hundesyg og
lige ved at tro, at jeg aldrig kom på benene igen. Jeg havde slæbt mig derned,
skønt prisen var adskillige angstanfald både hjemme inden og på bilturen
derned. Med derned kom jeg da, og der stod Tina! Hvor jeg blev glad og lettet
over, at instruktøren til min første (og indtil videre eneste) prøvetime var
en, jeg kendte. Tina sagde nogle ting til mig, der gjorde dybt indtryk. Jeg var
ikke helt klar til at bruge hendes ord, men nu er jeg. De var ikke forgæves.
Den dag magtede jeg ikke engang at løbe på løbebåndet, men måtte gå stille og
roligt. Og Tina var sød og varm og god. TAK for dig, Tina!
Tina noterede sit mobilnummer i margen på træningsprogrammet.
”Du ringer, når du er klar!!!”
Der gik tre måneder. Så var jeg klar.
Hun har tilbudt at coache mig gennem forløbet.
Med gode råd til at komme i mål med vægttabet på de 30 kg på
1 år.
Vi har foreløbig aftalt, at hun skal følge mig til jeg har
løbet 12 km til Grænseløbet i september.
Tina, du er unik, og jeg har stadig ikke helt forstået, at du
rakte ud og fortalte mig, hvilken værdi jeg har, lige da jeg var mest syg og
helt havde glemt det.
Jeg skal nok vende tilbage og fortælle meget mere om Tinas og
mit fælles projekt hen ad vejen.
Til slut får I et billede af hende, der fik mig til at løbe.
Nemlig min smukke, kloge datter, Marie.
Som i fredags fejrede den sejr at trække i sin gallakjole,
som hun havde tænkt sig. Gladere, sundere, stærkere og også slankere, end vi
havde drømt om at se hende. Marie, du strålede! Du var den smukkeste af jer
alle:
God pinse til jer alle!
Uge 21 info
Mandag: Cyklede i skole – 10 km
Ny personlig rekord! 5
km på 47m:37s. maj 21 kl. 20:47
Tirsdag: Cyklede i skole – 10 km
Styrketræning
Onsdag: Migræne
Torsdag: Cyklede i skole – 10 km
Røgfri 2 ugerJ
Styrketræning
Fredag: Cyklede i skole – 10 km
Lørdag: Mødtes med Tina for første gang.
Fik et par nye øvelser og gode råd om kost og træning.
Skønt at løbe i skyggen i skoven med 24
grader, gik rask til hvor solen brændte,
Glad for jeg havde vand med :-)
Søndag: Styrketræning – av åh J nye øvelser
Fint klaret, Ane.
SvarSletDa jeg holdt op med at ryge efter 15 - 20 år med den osende følgesvend var det faktisk ikke så svært at droppe rygningen, som det var at holde op med at "være ryger".
Det bliver jo en del af ens identitet og det føltes som om jeg skulle være en anden, fordi jeg ikke længere var ryger. Altså jeg skulle identificere mig via en anden rolle eller titel og det tog nogen tid, før eks-rygerstatussen holdt op med at føles underlig.
Jeg ved HELT NØJAGTIG hvad du mener, og det er på en måde rart at vide, at man ikke er alene om den tåbelige fornemmelse. Jeg trænger bare nogen gange til at gøre noget sådan som jeg plejer. Og når det er rigtig skidt - og det er det nogen gange - så prøver jeg at gøre noget andet som jeg plejer. Ælte dej eller flette Karens hår, mens hun øver klaver for eksempel. Bare noget, jeg har gjort 1000 gange før:-) Pyhha!
Slet