Sommer og sol

Tai Chi under et træ med morgendug mellem tæerne, og SÅ et glas kaffe og en smø og en skål frisk frugt med skyr og müsli.

Ungerne bader i Fjorden, mens jeg nyder en smøg til kaffen på en varm sten.

Grill, hygge på terassen, en smøg i det fri efter maden.

Der er et par sommervaner, der kræver en let omskrivning efter et rygestop.

Jeg har overhovedet ikke lyst til at tænde en cigaret eller at være ryger igen.

Men jeg kan godt savne, at noget er som det plejer at være. Den velkendte fornemmelse.

Og det er lige nøjagtig den velkendte fornemmelse, jeg bliver udfordret på.

Den er ikke på mit arbejde – det er snart længe siden, jeg har kunnet hente den der, og der går vel et år oder so, før vi begynder at hente tryghed i den velkendte fornemmelse på arbejdet igen. Til gengæld har vi masser af drive, entusiasme, udfordringer og spænding på arbejdet lige nu J

Men den velkendte fornemmelse – hvor er den?

Den er ikke i bilturen til arbejdet om morgenen, for den er blevet til en cykeltur med børnene. Og dog! Her efter 4 uger på cykel er det ved at føles trygt og velkendt at svinge sig i sadlen, vente lidt på Karen, der lige mangler en særlig vigtig hårelastik, hjælpe Kirsten med at spænde gymnastiktasken fast i cykelkurven. Og nu har Svend også fået en cykel, der er værdig til at fragte ham til staden, så nu er også han ”på cykelholdet”, som Kirsten stolt kalder det J Ja, for det er faktisk helt frivilligt, om man vil cykle eller tage bussen til skole. Og indtil nu – vejret har været med os, javel – har det været højstatus at være på cykelholdet. Vi har nogle gode ture, får vendt stort og småt og ankommer jo noget mere friske og vågne til dagens dont. Så jo, cykelturen kan efterhånden give en snert af den velkendte fornemmelse.

Den er til gengæld ikke i ostemaden til kaffen efter skoletid. Den, der ofte blev til to og tre. For den er skiftet ud med frugt, grønt og måske en løbetur. Og også det bliver velkendt på et tidspunkt. Men vekslerne på netop kostområdet er trådt flade og brede. Det er så nemt at gå den vej, man kender. I dag på pinseturen kom snedkeren fx tilbage fra isboden med en Magnum til mig. Jeg, der ikke har rørt den slags i to måneder. Højst har spist en sodavandsis. Men det er jo det, vi køber til Svend, der ikke tåler komælk. At købe en kungfu til mig er ikke en velkendt fornemmelse.  Men det bliver det!

Og hvordan er det så gået de sidste par uger?

Jo, der er jo først og fremmest rygestoppet for 17 dage siden.

Det kan synes som en stor mundfuld oveni alt det andet.

Men jeg var klar, og så gav det jo ligesom ikke nogen mening at ryge videre, bare fordi timingen ikke lige var optimal.

Jeg tror ikke, timingen er tilfældig. Der er sket et skred indeni mig. Som en lavine. Der er ikke noget galt med sne. Men pludselig en dag må det bare rutsje nedad og finde sig et andet leje. Depressionen blev min lavine.

Da først jeg forstod, hvad løbeturene gjorde for mig, forstod jeg også, at de er mit stærkeste våben i kampen mod at depressionen vender tilbage. For når alt kommer til alt, så er depressioner jo bare en stang kemi i hjernen. Man er jo ikke blevet skør, gået i stykker, blevet ”gal”. Du er stadig DIG. Du er bare sat ud af drift. Af kemi. Jeg havde en interessant samtale med en, der er psykiater, en dag for nogen tid siden. Han sagde, at det, jeg gør præventivt nu, det kan ikke efterlignes nær så godt medicinsk. Det er det bedste overhovedet, jeg kan gøre. Han sagde også, at de fleste andre, der havde oplevet, hvad jeg har, ville sidde i hans kontor for at blive vurderet i en pensionssag. Hans ord gav genlyd, prentede sig ind. Der er noget, jeg kan gøre. Og endnu vigtigere der er noget, jeg vil gøre. Jeg vil løbe.

Jeg vil løbe.

Jeg vil blive ved med at løbe.

Hvad skal der til, for at jeg kan blive ved med det?

Jeg skal have bedre ilt.

Jeg skal ned i vægt.

Derfor!

Derfor lavinen.

Nemt

Skønt

Svært

Surt

Lidt af det hele

Men mest bare rigtigt.

Da jeg ville stoppe med at ryge, spurgte jeg andre eksrygere til råds.

Jeg bevæbnede mig med deres råd, lakridser, akupunktur, strikketøj, tyggegummi, gulvvask og kom godt igennem de første par dage. Derefter gik det nemmere. Især med at overleve trangen. De små bølger af abstinens. Det sværeste var at undvære den velkendte fornemmelse.

Jeg har også stor glæde af en sms-service fra http://www.stoplinien.dk/Stop/metoder/sms-service.aspx

De sender mig dagligt en pep-hep-hilsen. Det virker vældig opmuntrende.

Det, der har virket allerstærkest:

Jeg visualisere en meget gammel Ane. Hende, der først har lagt 5 år til sit liv ved at begynde at løbe. Derefter 8-10 år ved at gennemføre et rygestop. Og desuden, som min ældste søn pointerede, slipper for eller i hvert fald mildner det helvede af følgesygdomme, som de fleste rygeres sidste 10 år er forpestede af. Jeg ser et tydeligt billede af en sej gammel kone, en glad og munter, rolig kvinde med børnebørn og oldebørn omkring sig. Jeg kan ikke se, hvor gammel hun er, men jeg kan se, at hun er gammel og at hun trives med sit gamle liv. Jeg ved, at jeg netop har givet hende liv. Hun er min gave til mig selv. Og med en smøg mellem fingrene må jeg lige sige farvel til hende, inden jeg tænder.

Lidt som på fotoet fra ”Back to the future” for de, der kan huske den J

Og så har jeg nydt at læse her, hvad jeg har i vente:

Efter sidste cigaret:

20 minutter

Blodtryk og puls bliver normal

1 døgn

Risikoen for blodpropper er allerede mindsket
Du har mere blod i huden og varme i tæer og fingre
Lungerne begynder at rense sig selv, og det kan give hoste

3 døgn

Bronkierne begynder at slappe af, og vejrtrækningen bliver nemmere

2 døgn – 2 uger

Smags- og lugtesansen er blevet markant forbedret

2 uger – 3 måneder

Kredsløbet bliver gradvist bedre
Dine lunger kan bedre bekæmpe infektioner

3-12 måneder

Din hud har fået en friskere farve
Du har stoppet den hurtigere ældning af huden (rynker)
Din frugtbarhed er blevet større
Du får mindre hoste
Du er mere frisk
Du sover sandsynligvis bedre, end da du røg
Din vejrtrækning er blevet endnu lettere

1-2 år

Din risiko for at få en blodprop er nu halveret

5 år

Risikoen for nogle kræftformer er allerede halveret (mundhule, spiserør, bugspytkirtel, livmoderhals)

10 år

Din risiko for at få en blodprop er nu den samme som for en aldrig-ryger
Din risiko for at få kræft i luftvejene er nu kun halvt så stor, som hvis du var fortsat med at ryge – og risikoen bliver ved med at falde.

At undvære den velkendte fornemmelse kan jeg leve med. Der kommer andre velkendte fornemmelser J

I går mødtes jeg så med Tina for første gang. Tina er en fantastisk pige. Jeg har kendt hende i mange år. Hun har uddannet sig til diætist og ved desuden en masse om styrketræning, krop og løb. Ved et tilfælde mødtes vi i et motionscenter i januar. Jeg var på det tidspunkt hundesyg og lige ved at tro, at jeg aldrig kom på benene igen. Jeg havde slæbt mig derned, skønt prisen var adskillige angstanfald både hjemme inden og på bilturen derned. Med derned kom jeg da, og der stod Tina! Hvor jeg blev glad og lettet over, at instruktøren til min første (og indtil videre eneste) prøvetime var en, jeg kendte. Tina sagde nogle ting til mig, der gjorde dybt indtryk. Jeg var ikke helt klar til at bruge hendes ord, men nu er jeg. De var ikke forgæves. Den dag magtede jeg ikke engang at løbe på løbebåndet, men måtte gå stille og roligt. Og Tina var sød og varm og god. TAK for dig, Tina!

Tina noterede sit mobilnummer i margen på træningsprogrammet. ”Du ringer, når du er klar!!!”

Der gik tre måneder. Så var jeg klar.

Hun har tilbudt at coache mig gennem forløbet.

Med gode råd til at komme i mål med vægttabet på de 30 kg på 1 år.

Vi har foreløbig aftalt, at hun skal følge mig til jeg har løbet 12 km til Grænseløbet i september.

Tina, du er unik, og jeg har stadig ikke helt forstået, at du rakte ud og fortalte mig, hvilken værdi jeg har, lige da jeg var mest syg og helt havde glemt det.

Jeg skal nok vende tilbage og fortælle meget mere om Tinas og mit fælles projekt hen ad vejen.

Til slut får I et billede af hende, der fik mig til at løbe. Nemlig min smukke, kloge datter, Marie.

Som i fredags fejrede den sejr at trække i sin gallakjole, som hun havde tænkt sig. Gladere, sundere, stærkere og også slankere, end vi havde drømt om at se hende. Marie, du strålede! Du var den smukkeste af jer alle:

God pinse til jer alle!

Uge 21 infoØverst på formularenNederst på formularen

Øverst på formularen

Nederst på formularenØverst på formularenNederst på formularen

Mandag:           Cyklede i skole – 10 km

 var ude at løbe.5.06 km på 48m:45s.

Ny personlig rekord! 5 km på 47m:37s. maj 21 kl. 20:47 

Tirsdag:             Cyklede i skole – 10 km

Styrketræning

Onsdag:            Migræne

Senere: var ude at løbe 3.01 km på 32m:53s.Løbe-gå tur med Karen <3

Torsdag:           Cyklede i skole – 10 km

Røgfri 2 ugerJ

Styrketræning

Fredag:              Cyklede i skole – 10 km

Lørdag:             Mødtes med Tina for første gang. Fik et par nye øvelser og gode råd om kost og træning.

                           var ude at løbe 3.39 km på 32m:15s.

Skønt at løbe i skyggen i skoven med 24 grader, gik rask til hvor solen brændte,

Glad for jeg havde vand med :-)

Søndag:             Styrketræning – av åh J nye øvelser