5 løbeture og jeg er solgt

Jeg er lige kommet hjem fra min femte løbetur. Eller altså løbe og løbe. Jeg har valgt at følge Chris McDonalds løbeplan 5 km på 6 uger, så jeg som nybegynder - overvægtig nybegynder - undgår at knokle mig til en skade som det første. Efter en ugestid fik jeg lagt mig fast på en 4 km rute, der passer med, at jeg går mig varm, skiftevis løber og går 30 minutter og "skridter af" som mine hestevenner ville sige i 5 minutter. Indtil videre er det rendyrket glæde, det er let at komme afsted. Jeg glæder mig til hver eneste tur, og ømheden er i en grad hvor jeg bare føler mig brugt på den fede måde og med mere energi. Altså alt i alt en flyvende start.

De sidste to måneder har jeg gået 3-5 km hver dag, og for nogle uger siden begyndte jeg at tage mine gamle arvede løbesko på, når jeg gik. Samtidig begyndte min 19årige datter at løbe. "Det har gjort hele forskellen, mor" Hold op, hvor lød hun dog glad. Det strålede ud af telefonrøret og lettede mit moderhjerte enormt. Hun havde et stykke tid snakket om, at hun manglede energi og trængte til, at der skulle ske noget. Hun inspirerede mig samtidig. Hvis det virker for hende......og for utallige andre.......hvad er det så, jeg går glip af?    Der skete noget med mine fødder på de næste gåture. Hmm, man kunne jo lige se, hvordan det føles at sætte over i løb. Bare hen til den busk der. Huha!
På en weekendtur til København skal min svigerinde og jeg nå en metro. Eller der kommer jo en til 8 minutter senere, men når den holder der, så får man sådan en lyst til at nå den. Vi spurtede. Og nåede den:-) Klaskede om på et sæde, og mens min svigerinde pustede og begyndte at snakke, blev jeg ved med at puste. og puste. Hive luft ind. Helt ned i bunden af lungerne. Det føltes som om det var 100 år siden, der sidst var blevet luftet ud dernede. og puste uuuuud. jeg tror, jeg var tomatfarvet i hovedet, og det var lidt flovt. Min totalt manglende kondition - gåturene til trods - udstillet. Samtidig fyldtes jeg af glæde og velvære. Det var helt vidunderligt at blive vækket på den måde. Og det gik op for mig, at min vinter havde holdt mig i en kunstig dvale, hvor først sindet var vågnet og først nu for alvor kroppen. jeg trængte til at ANSTRENGE mig fysisk. Vel hjemme tyggede jeg på den. Jeg har så tit startet et løbeprojekt. Og lige så tit blevet fældet af en større eller mindre skade, manglende vedholdenhed og motivation. Jeg faldt over CMDs løbeprogram i Alt for Damerne, som jeg havde købt i toget. I sidste uge var der fyringsrunde på skolerne i min kommune. jeg var såmænd forberedt på at blive fyret, da jeg allerede har været sygemeldt i over 4 måneder og nylig er forsøgsvis i gang med at arbejde blot ½ lektion om dagen. Ikke de bedste kort at have på hånden jo. Jeg havde en plan B klar, en ret god en faktisk, og mentalt var jeg så klar, som jeg kunne blive. Men kroppen! Den var så fuld af rastløshed og ubrugelig energi. Så dagen før dagen, da jeg gik og snurrede rundt om mig selv, lod øjnene flyde over gang på gang, var det pludselig tiden. NU. Jeg gravede min gamle H2O dragt frem (indkøbt for at kunne virke lidt sportslig til idrætsdage m.m.) Jo, jeg kunne godt passe den, hvis blot jeg lod være med at lyne lommerne. Sports bh har jeg også indkøbt under et zumbaanfald. Løbeskoene arvet fra en løbeveninde. De går også an. Jeg gravede i min rejsetaske og fiskede det krøllede dameblad frem. Og så var jeg afsted. Jeg har gjort, hvad Chris siger. Og er landet på noget, der ligner 1 minuts gang 1 minuts løb 2 minutters gang 1 minuts løb. Efter 2 km er der en lille plads med bænke og store sten, hvor jeg kan strække ud Det passer perfekt, for det er gerne deromkring jeg begynder at blive øm og pylret. Måske skulle jegstrække ud hjemmefra? Derefter går det rigtig fint. De første gange talte jeg, hvor mange skridt, jeg kunne løbe. 30 skridt. Wauw. 40. 80 puhha, det var mange. Og sikke jeg dog pruster! Men så tilbød min datter mig at låne hendes gamle MP3er. Vi fandt en masse optempo hardrock, heavy, funk, ja og lidt Alberte:-) "Det skal være trygt og kendt og gøre mig i superhumør, for jeg er virkelig på ukendt grund". Hvem sagde noget om comfortzones? Det gjorde en kolosal forskel! Jeg var virkelig overrasket. Første tegn var, at jeg kom til at løbe for langt. Ja, jeg skriver virkelig LØBE, for jeg løb flere hundrede skridt og glemte at tælle. Damn, jeg var dejlig rød i hovedet og glad i hele kroppen, da jeg kom hjem. Det havde regnet lidt hele vejen, så jeg blev svalet tilpas af undervejs. Det er da fedt at løbe, når det støvregner. Som at være en frugt i føtex.
Okay, jeg blev nok lidt overstadig, for ved den næste løbetur var benene fyldt med bly og løsnede sig først efter 2½ km. Hjemmefra besluttede jeg: 1) Det er okay at gå hele vejen 2) Du bliver ikke bedre til at løbe af at blive hjemme 3) Du er øm men ikke skadet, så NO IS NOT AN OPTION. Selfcoaching er ikke min spidskompetance, når det kommer til noget besværligt, men det gik. På vejen rundt overvejede jeg, hvordan jeg kunne booste min motivation. Netværk. Videndeling. Relationer. Tre ting, der altid virker for mig, som inspirerer mig og som jeg bare altid griber til, når jeg føler mig alene eller en udvikling er gået i stå.
Så nu har mine døtre og jeg meldt os til kvindeløb i vores lokale by. Jeg har udbasuneret det på Facebook og spurgt mine forundrede venner, om nogen vil med (come on, en 12 årig kan gå ved siden af mig, så langsomt løber jeg. Så du kan altid se dig tilbage og få øje på mig, hvis du føler dig langsom.) Mit mål er at glæde mig inden, at gennemføre løbende med gå-intervaller, og at fejre sejren bagefter. Og startede denne blog. Til motivation, glæde, og forhåbentlig fællesskab og inspiration. 5 løbeture og jeg er SOLGT!