En løbedagbog

om at opdage glæden ved bevægelse i naturen, men også om at tage vare på sig selv efter angst, stress og depression. Kort sagt om at gnave løs nederst på stammen af det, der spærrer for dit udsyn, sætte bo i den fældede krone og bruge materialet til at konstruere naturlige oversvømmelser. Jeg ønsker for bloggen, at den kan være min og andres motivation, at I læsere vil blande jer rigtig meget, så vi kan inspirere hinanden. Dette er IKKE en ekspertblog, for jeg ved intet om løb udover at jeg løber. Velkommen.

fredag den 23. marts 2012

Dans på skovstien

Zumba go home. 
HOT yoga soooo much yesterdays news.
I dag er der udviklet en ny banebrydende løbestil. 

Så kom jeg igennem min restitueringsdag. Iflg træningsprogrammet er det vigtigt at holde disse pausedage for at styrke benene fremfor at slide. Og her står jeg i affyringsrampen og er så TÆNDT. Nå, men jeg kan da godt se fidusen, for benene bliver jo bedre, ømheden er stadig udholdelig. Så for en gangs skyld er jeg lydig og tager mine pausedage. I dag er det løbedag, og med familiens planer i hu, kunne jeg se, at jeg måtte løbe om morgenen. Senere på dagen er der så meget andet, der trækker. Jeg skal med de to små til svømning, Snedkeren og jeg har en vasketøjsdate, og pigerne kan godt bruge lidt opbakning, når der skal renses i bund hos kaninerne. Så kan man godt komme til at vakle og føle sig som en kæmpeegoist, hvis man stikker af i sine løbesko. Så selvom morgenen ikke er min tid for toppræstationer, så var det det bedste valg, og jeg fik faktisk også losset mig selv ud af døren. Tanken om at komme i skole og være i efter-løbe-humør lokkede mig. Jo før på dagen, jeg løber, jo mere har jeg glæde af eftervirkningerne. 

Og min skov her til morgen. Ååh! Let tåge. Pletter med strålende morgensol. Dug i alle spindelvæv, som hang     på tværs af skovstien. Fuglefløjt for ligesom at fuldende billedet. Derfor ingen musik de første 2 kilometer. Jeg besluttede at følge kroppen og lige mærke, hvor jeg er nået til. Det blev til  løb stille og roligt 2 minutter af gangen, med lille gå pause. Mine lægge stivner stadig efter et lille stykke tid. Hvad gør man lige ved det? Jeg stod stille, prøvede at strække dem ud. Ændrede tempo, skridtlængde, afsæt. Det er ihvertfald godt at variere, kan jeg mærke. 

Og så er der noget med den der tid. Det stressede mig at løbe "langt væk hjemmefra" så kort tid inden arbejdet. Måske fordi jeg vinteren over har været urimelig lang tid om at komme i bad, tøj og ud af døren. Jeg sætter stadig lang tid af til det, og derfor kortede jeg ruten af med ½ km. Og det skulle så vise sig, at jeg også har haft en del mere fart på, for jeg var hjemme et kvarter tidligere end ellers. 

Men altså de skinker der! De er da irriterende. Jeg ville gå lidt og tog musik i ørerne for at holde et jævnt tempo. Greasenummeret Summer Night var ikke sådan lige at finde et godt trav til, så jeg prøvede at sætte over i løb. Hmm lidt for langsomt, men hvis nu jeg øgede skridtlængden. Det blev en sjov blanding af gåløb Fedt at tage nogle ordentlige skridt. Det kan jeg overføre til det almindelige løb, når jeg får luft nok til det. Lige nu løber jeg med latterligt korte skridt. Se, dét var sjovt. Jeg prøvede taletesten ved at synge med - oh yeah - overkroppen kom i bevægelse med små dansemoves, hænderne dirigerede orkestret, markerede alle de små lifts i dubidubidubidu og der var jo også blæsersektionen at passe. Jeg skrålede - yes - MENS JEG LØB! Grin bare. Løb lige selv en runde i stuen og se, om DU kan la´ vær´!!:


Okay, vi har en stor skov, og der er ikke mange på stierne der om morgenen. Og når man har propper i ørerne, bliver man heller ikke advaret, hvis der skulle dukke en op, så den stavgænger, der pludselig passerede mig midt i koret "tell me more, tell me more", hun så da ret munter ud. Og ja, jeg ved godt, hvor tåbelig man lyder, når man synger med på musik, de andre ikke kan høre. For ikke at tale om at løbedanse til. Til gengæld gjorde jeg det så eftertrykkeligt, at jeg er sikker på, hun kunne genkende det gamle 70er hit:-). Ved ikke, om jeg rødmede, for jeg var jo rød i hovedet i forvejen..... 

Men hallo! Det nummer varer faktisk 3 minutter og 37 sekunder! 
Og da jeg kom hjem, var mine fødder så varme, at skoene måtte ud på trappen og dampe af i solen.



Badet tog den halve tid, og hvis jeg havde kunnet finde mine nøgler, var jeg kommet for tidligt i skole. 
Lur mig, om ikke løbetiden er hentet ind igen, inden dagen er omme. Den er ihvertfald givet godt ud.

Note til mig selv: Lær mere om arousal.
Mit arbejde går så tit ud på at styrke udviklingen af børnenes svage punkter.
Jeg lærer noget vigtigt her. 
For hvor tit arbejder vi voksne lige med det?
og hvor sjovt og berigende kan det ikke lige gøres? 

5 kommentarer:

  1. mens jeg holder pause fra havearbejde og monstertrucks og læser om din fantastiske morgen, sidder jeg og drikker en Nikoline Hyldeblomst sodavand. På dåsen står der: Drøm-lad fantasien svæve afsted i lette bobler og liflige hyldeblomster...på Anes morgenløbetur... Nåh nej..der stod 15 procents frugtsaft til sidst;)...

    SvarSlet
  2. Tænk at kunne være med til at nære dine drømme midt i haveidyllen med gyllevogne og alting. Pas nu på de der procenter, Anita!

    SvarSlet
  3. Det er bare SÅ inspirerende Ane! Jeg ville elske at møde dig på en skovsti højt syngende og dansende :o) Nu er der jo lidt langt til Jylland, men jeg vil rigtigt gerne følges med dig sådan på afstand? Jeg har brugt aftenen på at flytte musik og løbeprogram over på telefonen, og i morgen starter jeg, - promise :o)

    SvarSlet
  4. I did it, - er i gang nu. Første løbetur overstået - TAK Ane <3

    SvarSlet
  5. Orv, velbekomme, Mette. Tænk, at JEG kan inspirere DIG.
    Jeg har så tit tænkt på, da du fortalte om hvor meget den daglige løbetur, når husbonden er kommet hjem, betyder for dit hjemmegående liv. Jeg tror, det handler om at finde balance mellem de forskellige måder at være tilstede på. Tilstede med alle ungerne og tilstede på en stille vej i sit eget gode selskab. uden og nu oså MED musik:-) Dejligt! jeg håber, du vil kigge forbi bloggen indimellem. Jeg kan sikkert vriste et par fif ud af dig:-)

    SvarSlet