En løbedagbog

om at opdage glæden ved bevægelse i naturen, men også om at tage vare på sig selv efter angst, stress og depression. Kort sagt om at gnave løs nederst på stammen af det, der spærrer for dit udsyn, sætte bo i den fældede krone og bruge materialet til at konstruere naturlige oversvømmelser. Jeg ønsker for bloggen, at den kan være min og andres motivation, at I læsere vil blande jer rigtig meget, så vi kan inspirere hinanden. Dette er IKKE en ekspertblog, for jeg ved intet om løb udover at jeg løber. Velkommen.

fredag den 30. marts 2012

Mine ankler er væk!!

Jamen, nu går det jo lige så godt. Det er herligt faktisk at kunne løbe lidt.
Men mine ankler trækker vædske. Og jeg er ikke gravid :-)
Jeg kan trykke en fordybning ind, der bliver siddende et stykke tid, efter jeg har sluppet.
Ikke noget, jeg ikke kan løbe med. Det strammer bare lidt, når jeg vipper med fødderne, men jeg har ikke ondt.
Men er det bedst at løbe videre, tage et par gåture eller helt hvile, til hævelsen er væk?
De råd, jeg har kunnet finde på nettet og i mit løbeblad er:
1. Få lavet en løbetest og køb de rigtige sko
2. Skadet muskelvæv trækker vædske, til skaden er helet.
3. Gå et skridt tilbage i dit træningsprogram

Ingen kommentarer:

Send en kommentar