Jamen, er det ikke et par nye løbesko?
JO det er!
Og de er ikke købt i min favoritshop, Genbrugsen, men i dyre domme hos Intersport.
Jeg føler mig ovenud forkælet, og det er da alt for galt, og skulle vi nu ikke lige se, om det er seriøst o.s.v.
Hvad er der sket?
Jo, jeg lagde jo mine hævede ankler til debat i går på facebook for at blive klogere på, om jeg mon burde løbe med dem. Bliver det værre eller bedre?
Og jeg fik mange kloge svar - TAK for det.
Deriblandt også links til venepumpeøvelser, som hjalp mig med at få hævelserne en del ned.
(Lægger dem i samlingen forneden - linksene altså, ikke anklerne)
Men folk havde nu allermest travlt med at være efter mine solide arveløbesko. Dét går virkelig ikke! Tsk tsk tsk. Hmfpf. Nå.
Jeg går jo heller ikke ind for arvefodtøj normalt, og slet ikke til børnene. Og da overhovedet ikke sko, man skal gå med længe ad gangen. Jeg løber altså sammenlagt blot 4 timer i ugen.
Men har jeg forstand på det? Nej!
Har jeg elefantankler? Ja!
Af rene abstinenser ringede jeg til Michael og klagede min nød.
"Tror du ikke godt, jeg kan løbe?"
Det troede han godt, men ikke i de gamle sko.
Snedkeren var enig med ham. Afsted og få, hvad der skal til for at løbe videre.
Hmm, jeg må jo åbenbart være blevet mærkbart bedre selskab inden for de sidste uger.
Og jeg som troede, at jeg var egoist at stikke af for at løbe....
Så nu har jeg taget en løbetest, der viste, hvad jeg godt vidste om at træde skævt.
Men nøj, det ser sjovt ud på film:-)
Og jeg kan jo godt se, at det river i led og sener for hvert skridt.
Mange sparepenge fattigere og vildt benovet forlod jeg butikken med de skønneste sko.
De er SÅ FEDE at have på, og jeg kan næsten ikke vente med at løbe i dem i morgen tidlig.
OG:
Med skoene fulgte faktisk et sæt gratis løbetøj.
I min størrelse!
Ork, ligner jeg ikke bare en løber? ;-)))
Ved det godt - jeg ER godt gift!! Og han har allerede fået et smækkys, ham min snedker.
Tillykke med de nye sko! Og dejligt at læse, at du føler dig godt tilpas i dem.
SvarSletOg hvilken dejlig overraskelse, at der fulgte et sæt løbetøj med i købet - ikke dårligt!
Knus LisbethK
Skoene er de helt rigtige til mig og mine fødder.
SletOg jeg forventer, at der er MANGE gode løbetimer i dem til den uhørte pris. Faktisk er det de dyreste sko, jeg nogensinde har købt, og jeg er da ellers en kvalipige, når det kommer til sko.
Tøjet - ja, er det ikke det, man kalder ydre motivation? :-) Det betyder sjovt nok også noget at ligne de andre løbere lidt. Jeg troede, jeg var højt hævet over den slags.