Godt naboskab er......

.......er tage en morgentur sammen inden rundstykkerne.

Vågnede tidligt. Det er nu, jeg kan prøve mine nye sko. Og her bagefter må jeg bare sige:
Jeg har fået nye ben!

Skoven var vidunderlig her til morgen.
Og min dejlige nabokone havde lokket.
Hun havde endda fået gemalen med.
Min snedker trillede rundstykker imens af den dej, jeg rørte i aftes.
Teamwork.

Vi fulgte Chris´ program. 1 min løb 2 min gang.
Udover at det er lidt irriterende at skulle kigge på klokken i stedet for at mærke,
så tror jeg, det er en god hjælp. Jeg ville helt klart have løbet længere ellers.
Musklerne er til det. Så det kan være svært at være fornuftig og tage hensyn til sener og led.
Dem mærker man vel først, når det er blevet for meget.
Det er bare prisen for at begynde at løbe, når man er tung.
Jeg har nævnt det et par gange nu, så måske skal jeg lige sige et par ord om vægten.

Jeg vejer ca 25 kg for meget til at BMIen vil betegne mig som normalvægtig.
Heldigvis er det fordelt så charmerende - hvis jeg selv skal sige det - at det passer meget godt til mig.
Jeg har hele mit liv været en rund model. Jeg har masser af smart tøj, der passer til mig.
Snedkeren er vild med mig uanset. Og han har set mig i mange forskellige størrelser og gennem graviditeter og ammeforløb. Selv er jeg vel ikke ligefrem "vild med mig", men jeg er meget godt hjemme i min krop.
Er ikke ked af, hvordan jeg ser ud. Går gerne på stranden og i svømmehallen.
Går med shorts om sommeren, men ikke ærmeløs til fest.
Og min vægt har ligget fuldstændig stabil de sidste 7 år siden Kirstens fødsel.
Det er altså ikke et emne, der har ret meget plads i min hverdag.
Kosten har stor betydning.
Jeg er en økologinørd. Elsker at fylde min familie med gode sunde sager,
hjemmebagt brød, smoothies, og også kager og hjemmerørt is i weekenden.
Jeg er meget glad for at lave mad. Blande lækre og smukke salater.
Samle min familie og mærke dem sukke af velvære.
Og det plejer ikke at være fedt og fløde, vi fylder os med.
Jeg er sådan set også den eneste tykke herhjemme.
Og udover at være arveligt disponeret for det, så har jeg nok en tendens til at spise af lyst og nydelse mere end af sult. Det vil jeg blive ved med. Nydelse er noget af det første der går i stykker, når man kommer ud af trivsel. Og den største gave, når den vender tilbage. Uden at kunne nyde bliver verden grå, kroppen død og tung, temperaturen bliver suget ud af dit liv. At miste evnen til at kunne nyde er en stor stor sorg.
Og intet er for mig større end at kunne nyde mine børns selskab, at kunne grine med dem, mærke suget i maven, når vi leger gemmeleg i mørke og den dybe taknemmelige glæde, mens jeg synger godnatsang og nusser en ryg eller en hårmanke, der flyder ud over hovedpuden. At nyde at lade mig forsvinde i Snedkerens favn og mærke hjertet give et lille hop, når jeg hører kattenes madskål blive fyldt raslende op. Det er nemlig lyden af ham kommet hjem fra arbejde. Nyde et stykke god chokolade smelte på tungen. Rent koldt vand risle ned gennem mig indvendigt. Nydelse rocks:-)

Vægten betyder noget for mig nu, simpelthen fordi den skal regnes med som et vilkår på lige fod med at være hjulbenet, platfodet, ryger, svajrygget, astmatiker og hvad folk ellers har at tage hensyn til, når de løber.
Vægten er min "ting" jeg lige skal huske. Som Chris skriver, så er den jo en fordel fra starten på den måde, at man træner "med ekstravægt" og dermed hårdere. Jeg forbrænder jo også mere end min noget lettere nabokone. Det er også fint nok. Musklerne har lynhurtigt fundet sig til rette med det.
Men det er så min udfordring lige nu at tøjle min utålmodighed, mens leddene og senerne følger med, vægten går lidt ned, så belastningen bliver lidt mindre. Jeg skal gøre mit bedste:-)

Jeg sender mine gode naboer en kærlig tanke.
Jeg håber, det kan blive en tradition.
Vi spurter alt for lidt om kap med vores naboer.
Det skal være mit nye slogan:
Mere high5 i hverdagen!