I går løb jeg 6 km på denne smukke tur langs Bukkestrømmen:
Jeg ville lige prøve det, så jeg havde en ide om, hvorvidt jeg kan klare kvindeløbet på lørdag.
Fra starten løb jeg 18 minutter uden at gå.
Det var ved 2 km mærket.
Jeg blev så overrasket, og min første indskydelse var at ringe hjem og fortælle det.
Men jeg nøjedes med at juble for mig selv og løbe videre efter en lille kort gåpause.
Den ene af to.
Ork, en sejr altså.
For 6 uger siden var jeg fuldtidssygemeldt, sikker på at blive fyret og kunne løbe max 80 skridt.
Så selvom min far så venligt har gjort opmærksom på, at marchtempoet er 10 km/t (og det er det så ikke - har tjekket - det er 5 km/t med oppakning, og det må man jo sige, jeg har) så er jeg super tilfreds med min præstation.
Med at kunne løbe.
Med at kunne løbe 6 km.
Og med at gøre det på en time.
Snedkeren - jo, han har også løbet gul rute engang i 80erne. Så deeet.
Nu tror han altid på at jeg kan alt muligt, så han var faktisk ikke særlig imponeret.
Men han forsøgte at undertrykke sit smil, da han hørte, at jeg havde brugt en hel time på det.
Og han PÅSTÅR han ikke vil være flov på lørdag, hvis jeg bliver den allersidste, der kommer i mål.
(men han kan sgu ikke se mig i øjnene, mens han siger det - slubbert)
Smil - ja lillemor skal bare være som hun plejer - og på et tidspunkt så når vi det punkt, hvor lillemor plejer at løbe, og så skulle den ged være barberet.
Kæphøj skrev jeg på Facebook, da jeg kom hjem.
Og der kan facebook altså noget!
Likes og kommentarer nærmest væltede ind.
Min søster (hun er så antropolog :-)) gjorde opmærksom på, at der nu var 40 likes, alle kvinder bortset fra Michael. Og Michael skal vi nu ikke se bort fra. det var ham, der jawede mig ud at købe nye sko. Min personlige løbecoach, altid klar med en pep-sms. Men kvinder er jo fantastiske til at bakke hinanden op.
Det føltes som at læne sig tilbage i en varm dyne af gode varme ønsker.
Så i aftes faldt jeg i søvn med ømme ømme, dejligt ømme ben - svævende.
På lørdag er der kvindeløb.
Tænk at skulle nyde den dejlige tur sammen med 173 andre skønne kvinder.
Der er også ca 30 piger meldt til tøseløbet.
Vi 4 piger herhjemmefra GLÆDER OS!!
Sejt!!! Du får helt sikkert et rigtig godt løb på lørdag.
SvarSletDet vil jeg minde mig selv om, at du mener, kære FruE.
SletDu vil være med mig i tankerne.
God weekend fra Ane
Kære Ane
SvarSletHvor er du bare fantastisk - som du selv skriver, har du rykket dig helt vildt. Så pyt med tempoet lige nu. Det skal nok komme - Rom blev jo heller ikke skabt på en dag.
Og husk så på alle de skønne kommentarer og likes du har fået på FB, når du på lørdag løber dit første officielle løb. Lad det bære dig igennem, så dit hoved er fyldt med alle de positive "vibes".
Jeg er sikker på, at du klarer det rigtigt fint - og husk at nyde det!
Knus fra LisbethK
Kære Lisbeth
SletI vil allesammen være med mig hele vejen.
Jeg er bare en rigtig heldig løbekartoffel at få sådan en opbakning. Men løbe - dét må jeg selv klare.
jeg vil gøre mit bedste - og jeg vil NYDE turen.
Tak fordi du minder mig om det
God weekend fra Ane
Tillykke med de 6 km! Hvor er det flot, og så på kun seks uger, og så har du fået helsen og humøret oven i købet, lyder det til:-)
SvarSletDu og de, har grund til at være stolt(e) af dig
Rigtig god tur på lørdag:-)
Tak skal du have, Mona!
SletJa, den allerstørste gevinst er at jeg er tilbage i verden og virke igen. Jeg vil da klart anbefale alle andre, der har lidt svært ved at holde sig i gang i en løbeopstart at lave sådan en blog. i er fantastiske!
God weekend fra Ane
Hvor er det bare flot og tillykke med at du er nået så langt. Nu er der ingen ende på hvad du kan opnå hvis du arbejder for det.
SvarSletDa jeg løb mit første løb for snart 3 år siden - 10 km - efter at have løbet i 4 måneder (ja, let åndssvagt), kom jeg i mål som tredie sidst. Efter mig kom en enormt overvægtig mand samt en mand på omkring de 75. Og alle stod og gabede mens de ventede på os for at kunne holde præmie overrækkelse.
Jeg var stolt over at have gennemført og har kun kunnet grine af det lige siden.
Frygt ikke, og sig til alle dem med de smarte bemærkninger at kunsten er ikke at melde sig til et løb, kunsten er at stille op og gennemføre. Gjorde de det?
Kirsten, dine ord var med mig i går, da jeg løb løbet. Tak for det. Næ, nu er der ingen ende på, hvad det kan blive til:-) Uhadada!
SletDet skal nok blive fint på lørdag, der sker et eller andet sært og urgammelt i ens hovede når man løber sammen med andre i en flok.
SvarSletJeg glæder mig vældigt til at læse om dit første løb! :)
Annie, ved du, at jeg har gennempløjet din blog i går?
SletDe gamle indlæg fra dengang, du startede.
Det fortæller bare, at vi elsker at lære af hinanden, at følges ad i hvert vores tempo. Urgammelt - ja, det tror jeg, du har ret i. Jeg vender tilbage efter løbet i morgen...uh, der er ikke længe til!!
God weekend fra Ane