Intervallerne hed 4:1 og har lige givet mig det, der skulle til.
Ugen så sådan ud:
Mandag: Cyklede i skole og hjem x 2 = 20 km
Gik en lang tur sammen med Helga på ca 7 km
Tirsdag: Cyklede 10 km. Dagens løbetur aflyst - benene bad om nåde:-)
Onsdag: Cyklede 10 km. Gik en lang tur med ungerne og fik startet styrketræning.
Torsdag: Cyklede 10 km. Løb 4 km - super "stressvaccine" inden spændende og hektisk fagfordelingsmøde
Fredag: Sygt barn. Styrketræning.
Lørdag: 4 km morgentur. Ældstesønnen havde skaffet håndvægte fra storbyen og leverede desuden råd og tips.
Søndag: 4 km morgentur med Nabokonen, hendes to døtre og to af mine døtre. Åh, en herlig flok.
jeg begynder at blive afhæhgig af de søndagsture. Træning på gulvet med alle ungerne efter
morgenkaffen. Vi plejer ellers mere at danse:-) Det var SÅ HYGGELIGT.
Flere gange har jeg sprunget nogle gåintervaller over. Det er gået fint. Dermed er der lavet glidende overgang til næste uge, hvor jeg skal løbe med mindst mulig gåpauser. Næste lørdag er kvindeløbet. Mit første løb. Jeg glæder mig.
Arbejdsmæssigt har jeg drejet et par omgange på knappen den sidste tid.
I næste uge skal jeg have tre kortere men reelle arbejdsdage.
Jeg er opsat på at tage mine nye vaner med ind i arbejdslivet, og er spændt på, hvordan det vil fungere. Mere om det undervejs. En af mine prioriteringer er at skrive lidt sjældnere her på bloggen. Nu hvor jeg er godt i gang med både blog og løb. Det føles godt sådan.
God ny uge til jer alle derude!
Dejligt at det kører for dig og især, at den lille søndagsafhængighed er sneget sig ind hos dig, men trist, at du vil skrive mindre på din blog :). Hyggeligt at læse med hos andre der arbejder sig op ad med løbet.
SvarSletTAK FruE, for din dejlige hilsen. Jeg kan kun være enig med dig. Fx får jeg en masse ud af at følge dine udfordringer mht løb på din blog. Jeg skal nok give livstegn :-) men jeg tror, der bliver længere mellem, at jeg har noget PÅ HJERTE. Og da det er derfra ordene kommer, så må vi vente på det.
Slet