Det er ikke alt, du kan løbe fra

Vi ved det godt. En depression forsvinder ikke som dug for solen. Du får det bedre, og det gør dig jublende lykkelig. Sådan her vil jeg have det altid nu. Aldrig mere nede. Som om at nede er et sted, vi går ned med vilje. Eller af sløsethed. Der er mange ting, vi kan gøre for at afhjælpe depressioner. Nogen undgår helt, at de vender tilbage. Om det er fordi de er gået i lysterapi eller løber eller går tur eller dyrker sex eller ser sjove film o.s.v. ved vi ikke. Måske gør de alle disse fantastiske og præventive ting, FORDI de ikke længere er deprimerede.

Jeg ville sådan ønske, at vi lærte at skelne mellem at lindre og at helbrede.
Og jeg ville ønske, at vi så mildere og bredere på årsagssammenhænge.

Når man får stress eller depression, er det ikke bare ens egen SKYLD.
Eller fordi der er noget, vi mangler at få lært.
Eller fordi vi har en lille brist.
Vores forældre har heller ikke svigtet deres opgave, og det er DERFOR.
Langt de fleste forældre handler udfra kærlighed og giver deres børn det bedste, de har ved hånden.
Jeg gør det selv. Det gjorde mine forældre også.

Jeg tror, vi kan spilde en masse kostbar tid med at se på skyld og årsag.
Og lige i disse dage minder jeg mig selv om, at en depression får man ikke for at genere nogen, af egoisme, for at få opmærksomhed eller trække frinummer til pligter og ansvar.

At komme op over kanten og få det bedre betyder at solen skinner i sjælen igen.
Det er så vidunderligt, at jeg næsten ikke kan tåle en overskyet dag.
Tilbagefald er en naturlig del af helingen. Meeeen hvis nu jeg løber rigtig flittigt, spiser sundt, holder igen med kaffe, går tidligt i seng, plejer mine venner og min familie....SÅ kan jeg nok lige styre udenom. Så kan jeg løbe fra det. Så kan jeg slippe for at dykke.

NIX

Det hører med til livet, og det er en del af også mit liv lige nu.
Tre uger, gode uger, med blid og succesfuld jobstart, løbestart og endelig - ENDELIG - lidt energi i kroppen igen. Hvor mine handlinger svarede til mine forestillinger om, hvordan jeg er, hvordan først og fremmest en normal mor går igennem en dag for at børnene får, hvad de har brug for. Selvfølgelig ligger andre menneskers trivsel mig også på sinde. Snedkerens, mine forældre og søskende, mine venner. Mig selv, selvom jeg er ret træt af at tænke over lige netop mig. Det kan være trivielt at se indad, men hvis det er der, der er arbejde at gøre, så må man jo det. Men børnene er mine og mit ansvar. Alle fem, små, store, voksne. Hvis jeg ikke kan være mor for mine børn, bliver jeg da først deprimeret. Måske er det derfor, jeg har set det som rart og smart: Løb en tur, får det godt, giv familien en god dag. Enkel opskrift.
Og da jeg så i går styrtede ned ad humørets regnvåde skrænt, var det slet ikke til at klare.
Åh nej. Ikke igen. Ikke i børnenes ferie. Og hvor længe skal det vare? jeg orker ikke flere tårer ud af øjnene. Jeg vil være veltilpas, velfungerende, i balance, gå op i andre end mig-f***ing-selv.

Ja, solen har skinnet. Varmt og dejligt, men den har også kastet ubarmhjertigt lys på alt det, der har ligget brak så længe. Det er det, min snedker kan: Lade det ligge. Og være tilfreds med sig selv efter dagens gerning. For når jeg har været underdrejet, kan han jo ikke arbejde for to herhjemme uden at blive den næste, der segner. Så han har prioriteret. Og taget børn, dyr, brænde, køkken, kone i nævnte rækkefølge. Og ladet resten ligge. Holdt sig sund og oprejst, stærk. Selv her efter mange måneder har han stadig overskud. Jeg prøver at lade mig smitte. Men hvad er der sket? Jo, solen skinnede, og jeg fik lyst til at:
*smide halvdelen af indboet ud, så her er til at komme til!
*sælge trommer, rok, symaskine, drivhus...alt det, jeg ikke har tid, men lyst til. Gøre livet småkedeligt og enkelt.
*straks holde op med at bage, sy, lave min egen creme og shampo. Livet som selvforsynende fattig hjemmegående er forbi.
*Skifte ham. Blive normal. Male med lysegrå og få et køkken fra Svane med lukselv-skuffer til porcelænet. Køre i IKEA i stedet for at male gammelt skrammel fra genbrugsen. og hvad er det for noget med det der genbrug? Kan du ikke bare være ligeglad med klodens overproduktion af korttidsholdbare materialer fyldt med giftdampe, børnearbejde, forurenet grundvand? Behøver det være så kompliceret at bo pænt, spise en hvid toast til 7 kr. pakken?
*Rydde op i stedet for at rende rundt og bygge sandslotte på stranden. Skabe orden i stedet for kaos.
*Skaffe mig af med alle katte, kaniner og høns, som jeg pludselig ikke synes, jeg passer ordentligt.
For hvornår er de måske sidst blevet efterset for orm og vitaminmangel? hvornår er der sidst muget ud i hønsehuset?

Skyld, selvbebrejdelser. Min psykolog siger, at selvbebrejdelser er brænde på bålet, så det må jeg hellere lade være med. Årh, shit, så har jeg også gjort dét forkert! jeg kan ikke holde hus, jeg kan ikke passe mine børn ordentligt, og nu kan jeg heller ikke finde ud af at være deprimeret!
Åh, sådan en dag skal man helst klappe den nærmeste hest.
Gå en tur. Tage en lur.
Være alene med sig selv og lade tankerne passere.
Kigge lidt på dem og lade dem drive videre.
De, der indeholder visdom, vender tilbage.
Men lige er der pause.

Det var i går. I dag er jeg vågnet af mig selv, har rørt havregrød med let hånd og passer ind i mig selv igen.
Ikke oppe. Ikke nede. Er bare.

Heldigvis var traileren punkteret.
Indboet står der endnu.
Noget må lade livet, det er klart.
For jeg HAR fået mere energi.
Og der ligger gode opgaver til mig.
Til os alle.
For det er sådan, livet er.
Det fortsætter.
Og fortsætter.
Det beder ikke om at blive levet færdigt
- senest i morgen.
Heldigvis.