Nu med personlig coach:-)

Det skulle jo være så fedt at løbe sammen med andre.
Jaja, men de der andre, der løber så lidt og så langsomt som jeg MED GLÆDE gør med deres 25 kg overvægt.
Hvor finder jeg lige dem??? Det synes som er der lidt langt mellem os.

Så hermed en efterlysning:
Løbemakker søges
Du skal have humor, og er du normalvægtig, er det okay med mig, at du løber med rygsæk.

I dag fik jeg selskab af Marie, min store datter, der jo var den, der fik mig til at se lyset.
Snedkeren havde hentet hende, og han var ved at dø af grin, mest af overraskelse, da jeg stod klar i mit løbetøj og tog imod hende, da de kom. Ha, han kan da bare grine. Han vænner sig jo nok til det.Men se bare, hvor vi har faste billeder af hinanden og vores handlemønstre. Nå, han morede sig, og vi skred værdigt afsted.

Det var en rigtig dejlig tur. Vi fulgtes ad meget af vejen - TAK for det, Marie!
Herligt at have en at dele rådyrkig med, udstrækningsfif og musik.
Jeg plejer (ja, man må da godt skrive "plejer", når det er den 7. løbetur, ikke?) at tage to spurter lige inden jeg skal gå de sidste 5 minutter. Marie drønede i forvejen og trak mig så hen til sig med hep og hujen og highfives. Det var virkelig så sjovt. Og jeg spurtede meget bedre og længere end jeg plejede. En hård, men retfærdig træner. I korte øjeblikke oplevede jeg, at benene løb af sig selv, og det er jo den tilstand, jeg ønsker mig. Hvor man bare kan løbe og løbe stille og roligt og lade tankerne passere gennem hovedet eller også bare tænke på ikkenogetsærligt. Lige nu tænker jeg mest på at løbe, men jeg ved fra cykling, bilkørsel, kartoffelskrælning og fletning af franske fletninger, at det ikke varer evigt. Og er der noget, jeg holder af, så er det at tænke og tale, mens hænderne eller kroppen arbejder jævnt og i harmoni. Så det glimt, jeg fik i dag, lover godt. Det skal nok komme - snart.
Da vi var godt halvvejs - og havde strukket ud på "min" bænk - løb Marie i forvejen i sit eget tempo, og jeg besluttede at holde mig i løb hele vejen rundt om Frøslevlejren, hvor jeg løber langs hegnet. jeg ville bare bruge tricket fra i går med at skifte til dansetrin, løbe sejt og ret langsomt i stedet for at slå over i gang.
Med hjælp fra AC/DCs Back in Black og bagefter Born to be wild kom jeg igennem. Oh hvilken sejr at tage den lille seje bakke op til asfaltvejen...stadig i løb. Og høre slutningen på sidste nummer.
 3.41 + 4.10 = 7.51 minutter. Altså ny rekord igen i dag.

TAK FOR EN DEJLIG TUR, MARIE!